Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 15. juni 1874
Henrik til optagelsesprøve
den 15de Juni [Mandag 15.6.18741]
Kjære Morten!
Til min Forfærdelse fandt jeg 3 Mavebælter af Dine ved at rømme op i en af Faders Skuffer, saa jeg kan begribe, Du har kun 1 med Dig; de 2 ere ikke meget værd, men da de ere rene kan de dog bruges og siden tages til Pudseklude. – Du savner jo ikke Efterretninger fra os, men jeg har dog længtes efter at finde en Stund til at skrive til Dig og sende Dig en speciel Hilsen, navnlig for at sige Dig, at Din lille Julie2 er os et kjært lille Menneske og og er rigtig rar og sød saa lang Dagen er. Af og til har man nok kunnet skjønne, at der har været stærk Længsel over hende, og havde Inger ikke været her, vilde jeg have haft ondt af hende, men i Inger3 har hun en god Deeltager i alle sine Interresser og ligesom et Baand imellem Randers og Øresund. Hun kjører hver Morgen med mig, hvilken Motion Doktoren 2 holder særlig sund; idag har hun tilmed virkelig lavet Middagsmad, da vor Kokkepige har et Par Fridage paa Landet, og i Eftermiddag har hun været til Kaffe hos Marie paa Skovbakken. – Det var rigtig rart at have Erik4 herhjemme; han var glad og munter og fandt sig godt i at holde sig i Ro i det daarlige Veir, men vi naaede dog at komme et Par Gange over Skovbakken.
Mine Heste5 stampe for at faae mig afsted, at vi kan komme hjem inden Theetid. Julie holder Dig vel ogsaa nok à jour med Husets store Begivenheder, saa jeg kan nøies med denne korte Hilsen.
I Dag er mine Tanker stadigt hos den kjære Henrik6.
Din trofaste Moder
Marie
4 [skrevet på hovedet på brevets bagside:] Det gamle Lommetørklæde er af Lærred og godt for daarlige Steder
