Marie Oxenbøll til Knud Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 2. august 1873

jeg er bange for Du savner reent Tøi

den 2^den August [Lørdag 2.8.1873¹]

Kjære Knud!

Hermed følger nogle Sager, som jeg haster med at sende, da jeg er bange for Du savner reent Tøi; hvad der nu er tilbage kan vel nok vente til Morten kommer, naar Du itide sender et Par Skjorter til Din Vadskerkone. – Det var jo rart, at Uheldet med Dampskibet² ikke kom til at trykke Dig og at Du kom til rette Tid paa Hospitalet, hvor der naturligviis var Længsel efter Afløsning. Nu skal Varmen saamæn ikke trykke; jeg savner den, men for de Fleste er det vel en Lettelse.

Vi fik paa een Gang Brev fra alle vore fraværende Sønner, og det var – Gud være lovet! gode Efterretninger fra dem Alle. Erik tænkte sig, at komme til Kjøbenhavn den 6^te, dersom han nu ikke gjør Regning uden Vært. Henrik vil vel ogsaa snart indfinde sig³, saa Du bliver maaskee endda ikke saa ene. – Jeg var slet ikke rigtig glad ved at lade Dig reise, men siden vi have hørt fra Dig, er det ovre. 2 Mødes og skilles er jo Verdens Gang, og derunder bevares vel ogsaa Kjærligheden og Glæden bedst.

Jeg har Hilsen til Dig fra dem Alle; naar nogle Dage ere gaaede faaer Du nok Brev fra en af Dine Søskende; de kan jo bedre end jeg give Dig Besked om det, du ønsker at kjende. Der er jo ikke skeet store Begivenheder siden Du reiste. Familiens nyeste Nyt kjender Du maaske: at Børge⁴ er blevet forlovet med en 16 aarig, smuk ^{mild, blid og beskeden}√ Kjøbenhavnerinde, Datter af en Præste Kjøbmandsenke Beck.

Jeg spurgte nu Fader, om han havde noget særligt Bud til Dig, hvorpaa han svarede: "kun det, at han er velkommen, naar han kommer igjen." Disse Ord gjør jeg ogsaa til mine og vedføier end engang den kjærligste Hilsen fra

Din trofaste

Moder

[skanning af brevets side 2 mgl., her afskrevet efter FBs noter]