Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 15. oktober 1868
Brug nu Din Forstand og handl derefter
Torsdag [15.10.18681]
Min hjertenskjære Søn!2
Siden Du beder saa kjønt om et lille Brev fra mig, maatte jeg da være en ond Moder om jeg ikke opfyldte Din Begjæring, saameget mere som det jo kun er min egen Længsel, at tale lidt med Dig. Jeg har endnu ikke rigtig forvundet, at Du kom saa hurtigt bort, uden at jeg havde haft Dig lidt i Ro efter Examens-Bevægelsen, men jeg slaaer mig til Taals ved at haabe paa, at vi skulle samles glade med hinanden ved Juletid og at jeg da rigtig kan faae seet paa Dig, hvorledes Du skikker Dig som Student. At Du er glad ved denne Din nye Værdighed og Stilling, det kan jeg nok spore; Vorherre lægge nu sin Velsignelse til Din Gjerning! at jeg følger Dig med al mit Hjertes Kjærlighed og min inderlige Bøn, det ved Du i Forveien.
Ved Marie3 har Du faaet en Luftning fra Hjemmet bedre end mange Breve, 2 og jeg kunde skjønne af Ingers4 lille Brev at I Sødskende have haft det godt med hinanden. Fader er noget bange for, at hun skal forstyrre Eder for meget, men Erik lader sig vel ikke forstyrre og Du kan vel nok taale lidt Uro; den hun forvolder Dig tør jeg nok tage paa mig, naar Du blot ellers maa kunde bjerge Dig for formegen det Meget, der i den store Stad vil rive hen.
Her er blevet underlig stille hos os for Øieblikket, da Knud og Magrethe ere de eneste Store, men saa ere vi saameget desto flittigere; Henrik gaaer jo fremdeles i Latinskole.
Du maa give Marie Besked om Dine Sager, dersom der er Noget, Du ønsker; hermed følger 2 Par Uld-Sokker og et tredie Par skal følge; Du bliver vist nødt til at anskaffe Galosker, thi Fedtstøvlerne er gode nok til Exersitser5, men Du kan dog ikke gaae ind i en Stue dermed, og det gaaer i det Hele ikke an, at komme med smudsige Støvler ind i Bedstefaders6 Stue. Det gaaer ogsaa al for meget ud over Overfrakken, 3 naar Du ikke holder Paraplui.
Fra Fader skal jeg sige, at Du ikke maa give Skrædderen i Kjøbenhavn√ Penge for at tage Frakken tilbage og Du maa ogsaa see nøie efter, at den Frakke herfra passer Dig godt; thi det Værste, der kan skee er jo, at Knud faaer den Ene; den kan jo hænge til ham til næste Aar.
Brug D nu Din Forstand og handl derefter. Jeg havde advaret Fader imod, at sende Dig Overfrakken inden han havde forvisset sig om, at Du ikke selv havde gjort Skridt, men han "vilde ikke høre paa sin Hustrues Raad."
Lad mig nu see, min kjære Dreng! at Du ikke er for langsom til at skrive; Du veed, vi længes altid, og Fader især, efter Breve fra de Fraværende. Jeg har jo nok været beredt paa, at Du ikke vilde blive meget expedit i saa Henseende, men forhaabentlig gjør Du mig tilskamme.
Og nu kun de kjærligste Hilsner fra os Alle ved Din hengivne Moder
Glem ikke at sende Knuds Skjorter hjem med Marie
4 Jeg lader følge et Par Oversko, som Du kan beholde, hvis de passer, hvis ikke, saa send dem tilbage med Marie. Skriv Dit Navn tydeligt i dem.
Fader finder det saa urimeligt at jeg vil sende Galoscherne, saa der bliver Intet af.
Endnu engang Hilsen og
Farvel.
