Vilhelm Østergaard til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 27. september 1916
Fællesudtalelsen
Fredensborg, den 27/9 16
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjertelig og oprigtig Tak for Deres gode Vennebrev1, som jeg er blevet glad ved at modtage. Jo – De har Ret, det er jeg overbevist om, og jeg takker Dem for og følger absolut Deres Raad. Jeg havde oprindelig tænkt mig det saaledes, at lade mit Andragende ledsage af to Udtalelser: en fra Dem og en fra Georg Brandes – der hver for sig er Førerne paa Deres Enemærker af Literaturen, og det burde jo i Grunden være mere end tilstrækkeligt. Jeg skrev til Georg Brandes herom, samtidig med at jeg skrev til Dem, og har allerede haft den Glæde at modtage en overordentlig smuk Udtalelse af G.B. om mig og mit Arbejde. Denne vil jo have sin store Værdi tillige med Fællesudtalelsen som De foreslaar. Thi jeg forstaar godt, at De praktisk set har fuldkommen 2 Ret. Det er jo ikke alene Ministeren, men ogsaa Finansudvalget, der skal afgøre Sagen, og under de nuværende vanskelige Forhold vil det være af Betydning, at Andragendet fremkommer med størst mulig Vægt. Naar saa De, kære Henrik Pontoppidan, og Otto Borchsenius vilde være god at sætte Deres Navne under Fællesudtalelsen, saa havde jeg tænkt mig at bede desuden – f.Eks. – Overbibliotekar Dr. Sophus Larsen, Birket-Smith, Prof. Kr. Nyrop, Henrik Scharling og Sophus Michaëlis som Forfatterforeningens Formand om at yde mig den samme Haandsrækning.
Men saa Redaktionen af den literære Udtalelse? Jeg tilstaar oprigtigt, at det vilde have været mig en særlig Glæde og Tilfredsstillelse, at De havde skrevet den. Det vilde simpelthen have strammet mig op til mit næste Arbejde at se og høre, hvad De siger om mig og det, jeg har søgt at udrette med min Pen. Men det er Synd og Skam at plage Dem dermed, nu da De sidder stærkt optaget af Deres Bog. Vil De i Øjeblikket helst være fri, skal jeg gærne selv 3 tale med Otto Borchsenius, der jo ogsaa staar mig nær, og saa kunde Borchsenius sende Dem Fællesudtalelsen til Deres Sanktion og Medunderskrift. Ogsaa dermed viser De mig en stor Vennetjeneste.
Og saa Tak for det fornyede Bevis, De har givet mig paa Deres gode Venskab; De ved, jeg af Hjertet paaskønner det.
Med de bedste og venligste Hilsener til Dem og Deres Frue
Deres hengivne
Vilh. Østergaard.
