Vilhelm Østergaard til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Madvigs Allé 5. 23. oktober 1911

ikke tale om "at afdø"

Madvigs Allé 5, Kbhvn
den 23/10 11

Kære Henrik Pontoppidan!

Tak for det hyggelige og venlige Brev1, De sendte mig fra Wiesbaden. Ved at gennemlæse det paany ser jeg med Forundring, at det omtrent er en Maaned, siden jeg modtog det. Ja, Tiden gaar stundom med forbavsende Fart, selv om man har sine "Viderværdigheder" at slaas med.

For Deres Vedkommende, kære Henrik Pontoppidan, haaber jeg, De allerede har havt Gavn og Udbytte af Wiesbaden-Kuren, og at De har forsonet Dem med den obligate Vandring med Saltvandsglasset. Det eneste fornødne er jo, at De rigtig kommer til Helbred og Kræfter igen; thi De maa saa vist og sandt ikke tale om "at afdø". De har sikkert endnu meget at udrette, og De kan daarligt undværes herhjemme. Ganske privatissime glæder jeg mig 2 ogsaa til, at vi endnu skal faa mangen god og forstandig Snak med hinanden. –

Af Deres Brev regner jeg ud, at De endnu har 14 Dage tilbage af Kuren i Wiesbaden. Hvor gaar Rejsen saa hen? "Søruphuset" tør jeg ikke anbefale paa denne Aarsens Tid2. Helst skulde De vel sydpaa – hvor baade Himlen og Menneskenes Sind er lysere end heroppe, og hvor man derfor finder de bedste Betingelser for den Genfødelse, som saa mange af os trænger til paa Krop som paa Sjæl.

Jeg skulde gærne mødes med Dem dernede under Sol og blaa Himmel og ved et Glas italiensk Drue; men – – jeg er en fangen Mand, fangen af Livets mangehaande Bryderier, og dog vilde jeg saa gærne endnu en Gang i mit Liv have lidt frisk Luft under Vingen!

Den sidste Maaned har jeg tilbragt med at læse Korrektur paa min Skole- og Ungdomsbog, liggende udstrakt paa Ryggen med det skrøbelige Ben højt tilvejrs. Den Situation kan jo kun i overført Betydning kaldes opløftende.

Den beskedne Ungdomsbog3 har jeg tilladt mig 3 at sende Dem, ikke fordi jeg tror, den kunde være Dem til Underholdning, men som en lille Vennehilsen herhjemme fra.

Og lad os saa haabe paa og glæde os til de bedre Dage. Det skal blive godt at sidde igen en hyggelig Stund sammen med Dem. Og saa ser vi paa al Skrøbeligheden som paa et lykkeligt overvundet Stadium, med frisk Syn og friske Kræfter.

God og stadig Fremgang med Helbredet og en hjærtelig Hilsen til Deres Frue og til Dem selv, kære Henrik Pontoppidan, fra

Deres hengivne
Vilh Østergaard.

P.S. Nærværende Linier adresserer jeg gennem G.B.N.F., da jeg ikke har kunnet opspørge Deres nøjagtige Adresse.

 
[1] Brev: kendes ikke. tilbage
[2] Aarsens Tid: ældre udtryk for årstid, se ODS, Aar, 3. tilbage
[3] Ungdomsbog: Vilh. Østergaard: Ungdommens Bog om vort Land, 1911. tilbage