Stephanie Nielsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Kristianiagade 8. 23. juli 1934

Rigt udbytte af Lykke-Per

Kristianiagade 8
d 23-Jan-19341 [23.7.1932]

Hr. Henrik Pontoppidan!

Maa jeg have Lov til at være med blandt de mange, som paa Fødselsdagen ønsker Dem hjertelig til Lykke og ønske Dem lyse og lykkelige fremtidige Aar, som Tak for hvad de har været i Stand til at give os i Deres mesterlige Gengivelser af Menneskeskæbner i Deres Bøger.

Jeg har netop i Dag læst sidste Kapitel af Lykke Peer – begyndte i December og har læst Bogen højt for en ældre, blind Herre paa 81 Aar2, som jeg i 4 Aar har været Sygeplejerske for – han har ikke hele sin Tid været blind; men i de 4 Aar jeg har været hos ham. Selv har han læst Bogen, da den udkom, og jeg har læst den for c. 25 Aar siden 2 og var dengang meget begejstret for den; men hvor helt anderledes er dog min Betagethed af Bogen nu, aldrig vil dog Skildringen af Lykke-Peer blive antiqveret, selv 50 Aar frem i Tiden vil den Menneskeskildring læses med rigt Udbytte, det var vi begge enige om og sender begge Professor Henrik Pontoppidan vor hjerteligste Tak for den Glæde Bogen beredte os, og føjer hertil en hjertelig Lykønskning og alle gode Ønsker.

Nu skal vi have læst den sidst udkomne Drengeaar! Skildringen af Pogeskolen i Randers, som blev nævnt i Kritiken frembragte jo absolut Ønsker om nærmere Kendskab.

Min ærbødigste Hilsen og Tak
Stephanie Nielsen

 
[1] må være fejlskrivning for Juli, da HPs fødselsdag er 24. juli. tilbage
[2] en ældre, blind Herre paa 81 Aar: der må være tale om Hans Burmeister, født 15.11.1853. Han var søn af C.C. Burmeister, en af maskinfabrikken Burmeister & Wains grundlæggere. Han var ingeniør hos rederiet C.K. Hansen. Fra 1901 var han medejer, senere eneejer af ejendommen Kristianiagade 8, hvor han beboede 3. sal. Hans kone Ann Jane Hall døde 30.11.1931; Burmeister selv døde 9.12.1939. tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage