Ottilie Nielsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Admiralgade 23. 14. oktober 1932
Rørvigs særprægede Natur
Admiralgade 23 III
København
14 October 1932.
Til
Forfatteren
Hr. Henrik Pontoppidan!
Med det lille Haab, at De Hr. Pontoppidan, maaske kan mindes Frkn. C og O Nielsen, i hvis Hjem, Familien Pontoppidan var betalende Gæster under et Sommerophold i Rørvig, er det, jeg skriver til Dem – for, at paakalde Deres Interesse i en Sag, jeg mener er af, ikke alene Dansk, men Verdenshistorisk Betydning –.
Egentlig har jeg alle Dage været stejl over for alt det man forstaar ved, at bane sig Vej, ved Protection. Jeg har alle Dage ment, at kunde mine Ord ikke selv tale min Sag, maatte mine Ord være slet bevendte. Jeg mener Vi lever i en Tid hvor Enhver, der har løst et stort Problem, har absolut Krav paa, at blive hørt, – men 2 for mig, synes det, at være en Anstøds Sten at jeg ikke er udgaaet fra Universitetets Lære, men i mine Studier er gaaet ad ganske andre Baner, – altsaa mine egne særprægede Veje –.
Min Søster Christence1, som jeg fornylig har haft den Sorg at miste – bad mig, Gang paa Gang at skrive til Dem, hun kaldte én af vore mest danske og højsindede Mænd, nemlig Forfatteren, Henrik Pontoppidan og bede ham læse mit Manuskript, saa jeg muligt kunde finde et Forlag, der vilde udgive min Bog, netop i den Form jeg ønsker den skal udgives.
Netop i min Form skal den lære især Ungdommen, at tænke ud fra en ganske bestemt Synsvinkel i et Land. Ved given Lejlighed vil jeg kunne gaa langt dybere ind paa Emnerne men dét Alt gælder om er, at skabe, et Førstehaands Arbejde til, at klargøre de Problemer der i vor Tid skaber den store 3 Splittelse blandt Menneskene –
Medens min Søster levede kunde jeg ikke beslutte mig til, at bede Dem, Hr. Pontoppidan, at læse mit Manuskript – nu da min Søster er død opfylder jeg dét, hun Gang paa Gang bad mig om – "henvend dig til Hr. Pontoppidan netop dér finder Du maaske dansk Forstaaelse –"
Er jeg for paatrængende naar jeg besværer Dem med min Bøn –.
Jeg bliver ikke vred over et Nej, men vil være og blive meget glad for et imødekommende Svar.
Da min Søster og jeg efter min Moders Død2 i 1906 flyttede til Rørvig var det, officielt for, at skabe os et lille Recreationshjem – men Sandheden var, at jeg ønskede at studere Rørvigs særprægede Natur. – Rørvigs Kirke og Byens Kors-Linjer i Jordens store Udskilningsproces, der skaber det Brystværn, Vi nævner som, Rørvig Højsande 4 og sidst men ikke mindst Rørvig Folket.
Jeg fandt netop det lille Hus vi beboede, at være beliggende paa en ganske særlig Udskilningslinje – netop dér vilde jeg granske, det store skabende Liv i Naturen i Rørvigs saa særprægede Natur og Linjer. Men jeg har altid hørt til de stille lidet talende Mennesker – jeg var angst for, at meddele mig til Nogen om Alt der sære der boede i min Natur, – kun, naar jeg frit kunde udtale mig om mine Studier, blev der Liv i mig, – men det vanskelige laa i, at kun et Faatal, havde Evne til, at forstaa mig. – Ingen i Rørvig anede jeg gik Natur-Studiets Vej, thi da vilde jeg simpelthen aldrig kunde have draget Fordel af vort Rørvig Ophold.
For Tiden er jeg ikke rask og hvis intet uforudset indtræffer tager jeg om kort Tid til Villa Ørnebjærg i Nøddebo paa et Recreations Ophold, men forinden vilde jeg saa gerne have sendt Dem, Hr. Pontoppidan mit Manuskript3 til Gennemlæsning –
Med en venlig Hilsen
er jeg Deres ærbødige
Ottilie Nielsen
