Lars Nielsen til Morten Pontoppidan
Sendt fra Sønderby. 17. december 1878
manglerne for store
Sønderby den 17de Decbr. 1878.
Kære Pontoppidan!
Da jeg fik Deres brev om mødet, havde jeg fremmede fra min hjemegn og kunde derfor ikke komme til Freerslev. Deres brev idag overrasker mig sådan, at det siden ikke har været mig mulig at samle mine tanker om noget bestemt. De skal have hjærtelig tak for Deres venlige tilbud og gode tanker om mig, og dersom jeg trode, at De og Freerslev skole kunde være tjente med den hjælp, jeg kan yde, da vilde jeg vist nok ikke betænke mig på at modtage den udstrakte hånd, men dette tror jeg ikke. Et er at holde skole for børn, et andet for voksne; hist kan kærlighed til gerningen og til børnene råde bod på mange mangler; men her – ja jeg ved godt, at også her er kærlighed til gerningen den første betingelse for at kunne 2 bruges; men manglerne kan være så store, at kærligheden ikke kan råde tilstrækkelig bod herpå. For mig står det sådan, at ungdommens vejledere på højskolen skal være nogle af de bedste kræfter; de må ikke blot eje gode evner, men disse må være udviklede sådan, at de med åndens myndighed kan behandle de unge, der skal bæres fræm. Jeg har ganske vist lært en del, men dog langt fra sådan, at dette har givet mig et samlet fond af kundskaber, der kan dygtiggøre mig til den gerning. Jeg kan hverken historie eller jordbeskrivelse sådan, at det er nok til en højskoleundervisning, og jeg frygter for at selv den bedste forberedelse ikke vilde blive tilstrækkelig. Naturfagene kan jeg slet ikke noget af og kun lidet af hvad der hedder regning og skrivning. Jeg har ganske vist en del gode anbefalinger, men jeg kan også godt se, at disse egentlig ere ufortjente. Ja jeg skammer mig næsten ved at blotte mig sådan; men jeg vil dog hellere sige sandheden end føre Dem bag lyset ved noget hykleri. Jeg vil nødig være årsag til, at 3 Freerslev skole ikke skulle vinde fremgang, og for at den kan vinde og vække er det nødvendigt, at den får gode lærerkræfter. Jeg kan iaften ikke sige Dem andet, end hvad jeg nu har sagt. Jeg vilde gerne tale med Dem og skal derfor gøre forsøg på at rejse om ad Freerslev, når jeg nu om nogle dage skal rejse ud til sydsælland, muligvis på Søndag eller deromkring.
Klokken er mange, ti jeg har havt travlt med forberedelser til juletræet. Havde Povlsen1 blot blevet hos Dem i vinter, da kunde jeg måske nok blevet hans afløser, ti jeg havde da havt nogen tid til forberedelser enten hos Dem eller andet sted, måske på Askov.
Hermed må De foreløbig nøjes.
Med kærlig hilsen til Dem og Deres hustru fra
Deres hengivne
Lars Nielsen
Skulde jeg ikke kunne komme om ad Freerslev, hvad jeg dog håber, da skal De høre fra mig såsnart de første helligdage 4 ere ovre. –
Fra Karen – møllerens den fynske pige – skulde jeg spørge Dem, om De ikke til Maj har brug for en pige hos Dem.
Altså med håb om at mødes, måske på Søndag aften er jeg
Deres hengivne
Lars Nielsen
den 18de
Endnu idag må jeg underskrive, hvad jeg alt har skrevet. Der rejser sig så meget både for og imod, men det klarer sig vel. Kan jeg, så kommer jeg, rimeligvis på Søndag. Blot sneen ikke skal standse færselen.
Deres
Lars Nielsen
Kender De en lærer Jens Kamp2, der for tiden er på Bogø?
