Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Stenløse. 10. maj 1940

en Flok Middelmænd

Stenløse. Den 10. Maj 1940

Kære Henrik Pontoppidan!

Vi har med levende Interesse fulgt Dem gennem Deres smukke lille Erindringsbind "Familieliv"1, og jeg ville forlængst ha skrevet til Dem og sagt Dem Tak; men et hæftigt akut Gigt- eller Nerveanfald, fremkaldt af Kulden og mangelfuld Fyring holdt mig først urørlig i Sengen et Par Uger og har siden hensat mig i en Tilstand af Uvirksomhed; som jeg nu først er ved at slippe ud af.

Men hvordan lever De? Længe har jeg ikke været i Forbindelse med Dem; skønt vi ofte har talt om Dem og sendt Dem mange venlige Tanker, har Forholdene det sidste halve Aar medført, 3 at jeg fandt at maatte forholde mig afventende over for mine Landsmænd uden Undtagelse og overlade Initiativet til dem. Det resulterede først i Dynger af Smædebreve og giftige Opringninger, slog senere over til Medhold og Tillidserklæringer, og nu sidst i, at selve Udviklingen (verdenspolitisk) giver mig Medhold. Jeg har hverken ladet Benene slaa væk under mig eller har faaet Storhedsvanvid i den Anledning; men jeg har faaet mine Erfaringer om det borgerlige Demokratis Forhold til Tænke- og Ytringsfrihed og dets Ævne til at skabe et Folk om til en Flok Middelmænd dygtigt forøgede. Og jeg har sat den sidste Rest af min Respekt for den skrivende Stand overstyr.

Jeg mindes et Udtryk, De for mange Aar siden brugte: "Det literære Formskærerlaug"2. De har holdt Dem saa dejlig fri af det. Ogsaa derfor gaar Tankerne fortsættes på højkant på side 2 altid med Glæde mod Dem!

Vi her ønsker Dem alt godt og sender gode lyse Pinsehilsener.

Deres hengivne
Martin Andersen Nexø

 
[1] Familjeliv: var udkommet 6.4.1940. tilbage
[2] Udtryk: formskærerlav vistnok første gang brugt af Blicher om J.L. Heiberg og hans tilhængere (ODS). HP bruger ordet i 1929 i et brev til Jørgen Bukdahl. Men en brug af udtrykket som MAN citerer det, kan der ikke henvises til. tilbage