Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allensbach, Tyskland. 22. december 1928
De og Tolstoy de eneste
Allensbach am Bodensee, Baden
22. XII. 28
Kære Henrik Pontoppidan!
Da jeg i Sommers under et Ophold i København søgte Dem i Overgaden n. V. 15, var der Kalkstøv paa Trappeafsatsen, og Deres Dør saa øde og udtryksløs ud. De var sikkert flyttet. Siden erfarede jeg af en ungarnsk Bekendt, Henrik Hajdu, at De dog var i København, men da var jeg alt hjemme ved Bodensøen igen.
Jeg hade saa gærne hilst paa Dem og trykket Deres Haand engang igen. Nu maa jeg gøre det i Tanken og ved Papirets Hjælp sige Dem, at jeg ofte tænker paa Dem og altid med Glæde og med Tak i Sindet, fordi jeg har lært Dem at kende. Maaske har jeg ikke været heldig til at vise det – 2 jeg frygter for det, for jeg har altid været meget kejtet over for Mennesker, især naar jeg holdt af dem; men fra jeg som ungt Menneske besøgte Statens etaarige Lærerkursus og dèr traf Deres Bøger, var jeg et rigere Menneske. Jeg er jo ikke noget Literaturprodukt men et ret hverdagsligt Menneske; af Digtere er De og Tolstoy da ogsaa de eneste, der har grebet mig saa dybt, at der blev ved at sidde Følelsen af en Nylægning i mit Sind.
Dette vil jeg gærne sige Dem nu til Jul, som en Tak og en Hilsen!
fra
Deres altid hengivne
Martin Andersen Nexø
