Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Espergærde. 24. oktober 1918

Bøger udveksles

"Gryet" Espergærde 24.10.18

Kære Henrik Pontoppidan!

Hjærtelig Tak fra os begge for Deres ny Bog1 og for Hilsenen. Vi var i Helsingør i Dag – vi fløj derind; og havde vi vidst hvor De holder til, havde vi hjemsøgt Dem – trods alt! Skade at De ikke gjorde Alvor af at se ned til os. Saa travlt at jeg ikke vilde have udelt Glæde af et Besøg af Dem, har jeg endnu aldrig haft i mit Liv – og faar forhaabentlig heller aldrig. Vi har faaet Cykler og jager tidt en lille Tur til Helsingør. Det er virkelig som at flyve, denne vidunderlige Maade at komme henover Jorden paa, som jeg nu har taget op igen efter seks Aars Afholdenhed. Jeg føler mig ti-femten Aar yngre, naar jeg sidder paa en Cykle.

I Dag kom min nye Bog2, som jeg her sender Dem med Tak for Deres, den jeg glæder mig meget til at læse. – De bedste Hilsener og Ønsker fra Deres hengivne

Martin Andersen Nexø

 
[1] Deres nye Bog: Et Kærlighedseventyr. tilbage
[2] min nye Bog: Dybhavsfisk. tilbage