Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VIs Allé 12. 12. december 1915

intet skal skille os

Fr. VI Allé 12. 12/12 151

Kæreste G. B.!

Nu maa De ikke blive vred, fordi jeg kommer og ulejliger Dem i et kedeligt Ærinde. Jeg har faaet et Brev fra Pontoppidan, hvori han beder mig henlede Deres Opmærksomhed paa Harry Søjberg2 i Anl. af det Benzon'ske Legat3. Jeg vilde være gaaet ud til Dem idag, men naar jeg skal være ærlig opgav jeg det, fordi jeg ikke vilde have, at det skulde se ud, som jeg aflagde Dem et Besøg, naar Meningen var den at besvære Dem med et Spørgsmaal, som er lige ubehageligt for den, der spørger, og for den, der skal svare. Nu har jeg valgt at skrive Dem til, og selvom jeg har trykket mig ved 2 det, saa har jeg dog ment at burde gøre det, fordi jeg synes, at Søjberg er en udmærket Skribent, og fordi jeg véd gennem Pontoppidan, at han mere end nogen trænger til Opmuntring og Støtte. Jeg har fornylig læst en Bog af Søjberg "Hjemlig Jord" – en af de skønneste og menneskeligste Skildringer af dansk Natur og Væsen. Saavidt jeg har forstaaet, har Pontoppidan personlig henledet Deres Opmærksomhed paa Søjberg – naar han har bedt mig gøre det samme, er det vel, fordi han mener, at en god Gerning ikke kan gøres for ofte.

Vær nu ikke ked af denne min Indblanding i en Sag, der ikke vedkommer mig. Men jeg husker fra min egen grønne Ungdom, hvor tit man i sit stille Sind bebrejdede dem, der kunde have lagt et godt Ord ind for En og ikke gad gøre det. Forholdene er jo umulige for danske Skribenter, særlig 3 i denne Tid, da Millionerne ruller ganske andre Steder hen, og intet har Værdi udover Kød og Hø. Den menneskelige Aand vandrer sin Tiggergang som salig Ahasverus – alle Steder bliver Døren slaaet i for Næsen af den – kun i "Politikens" Thésalon finder den Husly.

Jeg var glad over mit Besøg hos Dem forleden. De véd, at jeg har trukket mig lidt sky og kuldskær tilbage fra den saakaldte Verden i Kongeriget Danmark med Bilande. Jeg længes ofte efter et Liv i et andet Land med højere Himmel og friere Udsigt. Maaske gør jeg en skønne Dag Alvor af det. Men forøvrigt hører man jo ingensteds hjemme. Det var den inderste Mening med mit Stykke "Dr. Wahl" – det er jo ikke just dén Mening, der i vore Dage er salgbar paa Torvet. Men forøvrigt er jeg ligeglad – som man 4 er, naar man mindst af alt er glad.

Men jeg kom helt bort fra dét, jeg vilde sige. Dem vil jeg nødig miste. Der skal saa lidt til at skabe et tomt Rum mellem to Mennesker. Man ved, at hver lever for sit, og dog vil man gærne have, at det var anderledes. De sagde forleden: jeg sætter Pris paa Nathansen, men vi er aldrig enige.

Jo, kæreste G. B. – vi er enige. Vi er enige om, at intet skal skille os. Det, der nu og da kommer mellem os, er smaa kolde Pust – Skyggen af en Sky, der svinder som Dugg for Solen, naar De trykker min Haand og hilser mig med det samme varme Smil som i gamle Dage.

Deres hengivne
Henri Nathansen

 
[1] søndag. tilbage
[2] Søjberg: Harry Søiberg (1880-1954) fik først Otto Benzons legat i 1929. Til gengæld kom han på finansloven i 1918. tilbage
[3] Legat: legatet, som GB uddelte på sin fødselsdag, kunne ikke søges. Alligevel rendte ansøgere GB på dørene. tilbage