Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VIs Allé 12. 23. januar 1915

vi andre fjærne Planeter

Fr. VI Allé 12 23/1 151

Min kæreste Herre!

Saa ser jeg Dem altsaa paa Onsdag Aften – ikke for sent – og jeg glæder mig til Gensynet! Med Posten fik jeg foruden Deres Brev det lille Kuriosum fra Amerika. Jeg har alligevel paa Fornemmelsen, at det er andet end sædvanlig Høflighed. Der gaar en hjærtelig Tone gennem det lille Hæfte, som forraader en virkelig Taknemmelighed overfor Dem.

De skriver en lille Sætning, som fik 2 mig til at rødme: Mit er Masse-Arbejde; Deres er Kunst. Kæreste G. B. – naar jeg herfra ser hen paa Deres Bøger, er der flere, der er Kunst – maaske noget af den fineste, Danmark har frembragt. Vi andre er mer eller mindre fjærne Planeter, der har laant vort Lys fra Dem. Hvorledes vilde der have set ud i os, hvis De ikke havde været. Jeg selv havde siddet som Sagfører og ernæret mig kristelig af Rov, hvis ikke De havde kastet en uslukkelig Brand i mit Sind. Den Skade, De derved har forvoldt den danske Litteratur kan aldrig tilgives.

Deres
H. N.

 
[1] lørdag. tilbage