Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Berlin. 21. november 1913
Danmark er et Taageland
Hotel Royal 21.11.131
Kæreste G. B.!
Jeg troede, De forlængst var over alle Bjærge, og saa fortæller Deres Datter, som jeg besøgte igaar, at De først i disse Dage rejser til England. Jeg vil da inden jeg forlader Berlin sende Dem en Hilsen, for at De ikke skal tro, jeg har glemt Dem. Jeg har jo haft megen Glæde hernede, "Indenfor Murene" tegner til at blive en stor Sukces, det gaar imorgen for 30 Gang og spiller under mægtig Jubel. "Affæren" gik langt over min Forventning, det blev 2 desværre spillet meget middelmaadigt og Iscenesættelsen var slet. Blot jeg selv havde været her fra Begyndelsen af, men jeg gik ud fra, at Brahms gamle Scene havde en god Tradition og med Finhed og Forstaaelse kunde fremføre et Stykke. Men det gaar som altid – naar Føreren er død, er Hæren i samme Øjeblik opløst. I det Hele og store er Teatrene hernede i Tilbagegang – det er Sensationen, der hersker, den ene vil overtrumfe den anden i Opløbet og Følgen er at de falder og brækker Benene, hvis de da ikke helt knækker Halsen. Af Kunstglæde og Resignation overfor de ydre Virkemidler ikke Spor. Man bliver forstemt og holder sig borte. Jeg saa iaftes Strindbergs "Kronbraut", en Rædsel af Smagløshed og Affektation.
Hjemme fra intet Nyt. Hører jeg noget er det kun smaa Udslag af Misundelse. Danmark er et Taageland – bag Taagen skimter jeg gule Ansigter og stikkende Øjne. Lange skrev, at jeg skulde stige ned fra mit Elfenbenstaarn. Nej – jeg stiger højere op og bliver dèr i min Ensomhed.
Levvel, naar jeg kommer hjem hører De fra mig.
Mange Hilsner fra os.
Deres
Henri Nathansen
