Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Allégade 15 A. 14. januar 1911

dog et lille Olieblad

Allégade 15 A. [lørdag] 14/1 11

Kæreste Hr. Professor Brandes!

Det var smukt af Dem at sende mig Brev nu til Morgen. Jeg har lige nu læst Dommen over mit Stykke1, og det er altsaa faldet. Derved er intet at gøre. Vox populi – vox dei!

Underligt nok – jeg er i Grunden ligesaa glad som igaar ved denne Tid, da jeg gik og ventede paa Aftenen. Noget ligger det vel i, at jeg er træt af det store Arbejde, jeg har haft, og mest af alt trænger til Hvile. Men jeg ved ikke – jeg har nu faaet sagt i mit Stykke, hvad jeg trængte til. Det har lettet mig. Jeg er atter fri.

Og saa skælver der jo dog i mit Sind en skuffet Tone – man er jo kun et Menneske. Et Slag føles jo altid ubarmhjærtigt 2 og uretfærdigt for den det rammer. Noget har jeg følt, og noget har jeg vel ogsaa lidt. Og saa blotter man sig og raaber det ud, og Mængdens Svar er Tavshed eller Latter.

Naa, men dette har jo alle Skribenter sagt før mig, deri er intet nyt. Jeg er glad over, at De skrev mig til, det var dog et lille Olieblad. Nu gaar jeg mig en rask Tur i Solskinnet.

Deres
Henri Nathansen

 
[1] Stykke: skuespillet Drømmen, der havde premiere på det kgl. teater 13.1.1911. Det blev anmeldt i Politiken 14.1.1911 af Sven Lange. tilbage