Peter Nansen til Edvard Brandes
6. juni 1894 (omtrentlig datering)
Flovhed over min Dumhed
udateret [Juni 1894]
Kære Ven!
Tak for din elskværdige – og hurtige – Hjælp.
Pontoppidans Bog1 havde jeg komplet misforstaaet. Som et Fæ havde jeg læst den – første Gang. Men rigtignok er den serveret med en Satire, hvis Adresse ikke er saa lige at faa fat paa. Jeg var jo helt forfærdet, da jeg havde læst den og tænkte: Enten maa det være en Kapitulation eller en grandios Mystifikation – et Forsøg paa at faa Højre til at gaa i Vandet. Imidlertid viste jeg forskellige af de mærkeligste Steder til Flere – Ove2, Chr. Krohg3 f. Eks. – og de syntes – ligesom jeg – at det kunde næsten ikke være Satire.
En omhyggelig Omlæsning af Bogen gav mig dog et andet Syn paa den. Og Philipsen, hvem jeg idag søgte, forsikrede mig, at det med Guldbrylluppet kun var Satire.
Jeg har nu anmeldt den og hædret den som en fantastisk radikal Bog. Det er den ogsaa, ifald den er Satire. Og det er den, derom tvivler jeg egentlig ikke nu. Jeg var jo ogsaa fuldkommen rystet over, at Pontoppidan – denne Klippe – nu skulde skvatte sammen som en Karklud.
Altsaa – den Misère slap vi da for.
Tilbage er hos mig en vis Flovhed over min Dumhed. Men læs nu Bogen og se saa, om den alligevel ikke var mærkelig.
Wieds Adresse troede jeg, Du havde. Du kan vist sende ham Brev gennem Ove.
A bientô –
Din
P.N.
