Sophus Michaëlis til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Vesterbrogade 208. 1. juli 1908

Hjertelig tak

Vesterbrogade 208.
1. Juli 1908.

Kære Herr Henrik Pontoppidan.

Hjertelig Tak, fordi De mindedes min Søster1 ved hendes Død – jeg véd, hvor hun var glad og taknemmelig for den Venlighed, De viste hende i Nervi2, og jeg føler, at hun takker Dem igennem mig.

Deres ærbødige og hengivne
Sophus Michaëlis.

 
[1] min Søster: Louise Beate Michaëlis (1860-1908) døde 23.6.1908 af cancer recti på en privatklinik på Bakkegårds Allé 18 og blev begravet d. 29. på Frederiksberg kirkegård. Hendes sidste faste adresse var "Villa Egebæksro" i Espergærde hvor hun var husbestyrerinde hos Heinrich Hirschsprung og hans familie, der havde lejet denne villa. Louise Michaëlis havde været i Hirschprungs tjeneste siden ca. 1885, først som stuepige, siden som selskabsdame og husbestyrerinde. tilbage
[2] Nervi: Heinrich Hirschsprung havde lejet "Villa Castello" i Nervi ved Genua. HP besøgte stedet i marts 1906. tilbage