Karin Michaëlis til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Thurø. 29. november 1919

gør Maaltidet festligt

Lørdag 29/11 [tilføjet:] (1919)

Kære, rare Hr. Pontoppidan –

Jeg glæder mig saa meget, saa meget til igen at se Dem – (vi er kun alle saa kede af, at Deres Hustru ikke kan taale at gaa ud) – og opfriske gamle Minder. Men De maa ikke komme efter Middag, men til Middag, trods Kind og alt mulig. De skal faa Lov at spise eller sulte, akkurat som De vil, blot De sidder der og gør Maaltidet festligt for os andre. Er det Egoisme?

Og saa har jeg, naar De kommer en slet ikke daarlig Bog til Dem – skønt den er hundset gennem hele Pressen.

2 Ved De, jeg har solgt mit ene lille Hus? Og tjent en svimlende Formue, saa nu kan jeg købe en Pavekrone eller en Diamantring eller Silkesejl eller noget andet lignende uhyre nødvendigt.

Kom og glæd os alle med at sidde og "se ud" ved Bordet. Forhaabentlig frister Gaasen alligevel den anden Kind.

Tusinde Hilsener
Deres
Karin Michaëlis

I Hast og ved Nat.