Hans Kyrre til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ingerslevsgade 200. 4. december 1920
medfødte og bevidste Reservation
Ingerslevsgade 2004 Kbh. B
d. 4. December 1920
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Hjertelig Tak for Deres Brev1! Det kom til mig i en Stund, jeg vil kalde god, skønt jeg laa til Sengs i stor Pine (Halsbylder) og sultede og tørstede paa 12. Dag. Men det er den Slags Modgang, der virker lutrende paa Sjæl og Krop; og naar den saa falder sammen med en Oplevelse som Modtagelsen af Deres venlige Brev, saa tegner det sig altsammen som Udtryk for Gudernes vedvarende Bevaagenhed.
Jeg tror Deres Kritik (ɔ: Indvendinger) er saa helt igennem rigtig; gid jeg i samme Grad maatte fortjene Deres Anerkendelse! Naar jeg arbejder med et Stof og tidt føler mig saa grebet og henført deraf, at alt andet bliver uden Betydning, saa tror jeg selv, jeg er Digter. Bagefter, naar jeg ser Resultatet i Korrektur (og det er sidste Gang, jeg ser mit eget), rokkes Troen, og jeg er taknemlig for blot at blive taget for en ærlig og sanddru Skildrer. Falskhed og Forlorenhed tror jeg aldrig har bevæget min Pen; min Angst for den Slags har nok undertiden holdt mig tilbage fra Springet ud i de ukendte Dybder. Jeg har, som Niels Jeppesen skrev til mig, altid holdt mig nær ved Bredden.
Min rette Gerning har jeg egentlig følt bestod i at stille mig i Digtningens Tjeneste ved at hjælpe andre til at finde Vejen til de bedste Forfattere. Et Led i denne Virksomhed er min Bog om Goldschmidt. Det var for mig meget interessant, hvad De skrev om Deres egen Stilling i Sammenligning med hans. Jeg havde engang det samme Indtryk; men jeg tror nu, der er den Forskel, at noget i Deres Personlighed altid vil komme til at staa vore Hjerter nærmere end Goldschmidt med sin medfødte og bevidste Reservation. Han forstod egentlig aldrig hverken at give eller at tage, og det sidste er ikke mindre saligt end det første.
Jeg beder nu Dem tage imod min Bog om ham. De vil i den finde den samme "Ærlighed og Kærlighed" som i min Roman, – og Ufuldkommenheden Haand i Haand med den.
Venlig Hilsen!
Deres hengivne
Hans Kyrre.
