Richard Krause til Otto Levin
Sendt fra Horsens. 18. december 1930

Poul [Carit] Andersen

Politimesteren
Horsens Købstad
Horsens, den 18-12-1930

Kære Otto!

I Aften har jeg opfyldt din Anmodning for Hr Poul Andersen1 og skrevet til Svigerfar om ham. Hvis han ikke hører noget i Løbet af en Uges Tid, vilde jeg i hans Sted ganske simpelt aflægge Forfatteren et Besøg Holmegaardsvej 2 i Ordrup (Postadresse Charlottenlund)! – Min Kone er nu i Bedring efter en meget haard Omgang Kalvekastningsfeber2.

Med Hilsen til Familien og dig selv og Ønsket om god Jul og glædeligt Nytaar

Din hengivne
R Krause

 
[1] Poul Andersen: ansat hos Levin & Munksgaard i København. tilbage
[2] Kalvekastningsfeber: brucellose, svingefeber; en bakterieinfektion der i reglen overføres til mennesker ved indtagelse af rå (upasteuriseret) mælk. tilbage