Hans E. Kinck til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Mesnalien, Lillehammer. 24. juli 1917

Lykkelige Danmark

Mesnalien, pr. Lillehammer
24.VII.17.

Kære Henrik Pontoppidan

Faar jeg lov til at sende Dem en hilsen idag. Jeg saa netop av avisen, som kom, at De fylder 60 aar. Det er jo i og for sig ikke noget kunststykke. Men naar man gør det som De gør det, er det det. Da er det en sjeldenhet. Og fordi jeg stadig ser op til Dem som den stærkeste karakter i al vor skrivende verden, vil jeg ikke la dagen gaa til ende, før jeg ogsaa faar sendt Dem en hilsen og tak. Det kommer sent frem og post festum, men heller ikke telegram, formidlet gennem telefon, her fra ødemarken vilde naat Dem idag.

Lykkelige Danmark, som timedes at eie Dem!

Jeg tænker saa titt paa Dem, og mindes Deres gerning. Mange gange har jeg hat et langt brev til Dem i hodet. Men ikvæld faar jeg nøies med disse linjer. – –.

For tiden sitter jeg i vor hytte langt ind i skogen og skriver – naturligvis! … Skønt nu hadde jeg nok hat lyst paa isteden at befare landet et par somre uden blæk og pen – did jeg var som liden: nordligst i Finmarken, dybt ind i Namdalen, øverst i Sætisdal. Isteden sidder én altsaa og maler det der med blæk, om formiddagen. Og hver eftermiddag er det at sage og hugge ved, hente vand fra opkommen1, optræde som forstmand med tollekniv iblandt tomtens unge løvskog. Mens én altsaa venter paa [fortsat nedad i venstre margin:] at tyskerne skal faa den juling2, de behøver som lektion, og krigen skal slutte.

De hjærteligste hilsner og alle gode ønsker til Dem fra Deres hengivne
Hans E. Kinck.

 
[1] opkomme: kilde. tilbage
[2] juling: klø, prygl. tilbage