Johannes Jørgensen til Poul Carit Andersen
Sendt fra Assisi, Italien. 6. april 1951

opvarmet og afblændet

Assisi osv 6 April 1951

Kære Hr. Carit Andersen.

Samtidig med Deres Brev fik jeg Øje paa en Artikel i "Bogvennen" 1950, betitlet Johan Rohdes Bogsamling, undertegnet H.P. Rohde, som vel er Malerens Søn. De vil i denne Artikel finde de interessanteste Oplysninger om Pontoppidans Kunstprinciper – samt en[sic!] interessante Autografer. Hvad dernæst mig selv angaar, saa husker ganske tydeligt, at Værelset paa Børstidende blev extra opvarmet og afblændet for Dagslyset. Henrik Pontoppidans Artikler var altid undertegnede Urbanus (af Urbs, By eller Stad), han vilde derved pointere, at han ikke hørte hjemme blandt de den Gang hyppige Forfattere af Bondeæt, men nedstammede fra en gammel Kulturfamilie. Vi andre Medarbejdere – altsaa 2 Henrik Cavlings yngre Broder, som blot undertegnede sig Frejlif Olsen, Musikkritikeren William Behrend, endelig Viggo Stuckenberg, som undertegnede sig Civis, hvormed han mente noget lignende som Pontoppidan.

Nu og da, efter en god Urbanus-Artikel inviterede Redaktør Ernst Brandes Pontoppidan paa Middag i den ved Siden af Redaktionsbygningen i Bredgade (var det Nr. 64?) beliggende Handels- og Kontoristforening, og fra et af Redaktionens Vinduer saae vi mindre Personer de to store komme glade hjem, gennem Porten fra Gaden og tværs over Gaarden. Hvad nu Nyromantikkens Drage angaar, saa var det skam ikke Pontoppidan, som brød en Lanse for den, det gjorde snarere jeg i mit Tidsskrift "Taarnet". 3 Det hændte sig den Gang som oftere siden, at en Kreds af Venner vilde fejre mig ved en Slags Fest, hvori ogsaa udenforstaaende kunde deltage, blandt disse var just Pontoppidan og i min Selvbiografi ^{"Livs Legende"}√ har jeg noteret med hvilken Glæde jeg nede i en af Tilhørernes bagerste Rækker saae Henrik Pontoppidans stolte Hoved. Egentlig skulle jeg finde det paagældnde Sted frem ^{i Bogen}√, men jeg er så vis paa Ordlyden, at jeg dispenserer mig selv fra at gøre det. [tilføjet i marginen:] Jeg er træt til Morgen. [slut] Om De nærer Tvivl er Bogen jo til at finde og slå op i.

Nu kære Hr. Andersen, har jeg skrabet sammen hvad jeg i Øjeblikket havde at sige, om én af Firsernes ^80’ernes store Mænd, som vi unge saae op til. Maaske det kan nytte Dem.

Med venlig Hilsen

Deres hengivne Halvfemser
Johannes Jørgensen

P.S.

Brevet befinder sig i Skjerbæk-samlingen.