P. N. Holst til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Enghavevej 61,4. 8. april 1919
ikke saa lidt af en Optimist
Enghavevej 61.4
B
8/4 19.
Kære Pontoppidan!
Tak for dit elskværdige Tilsagn om at ville gennemgaa min Oversættelse! Det er mig af megen Værdi at have din Dom om mit Arbejde, det jeg i højeste Grad gør con amore, med al den Omhu, jeg evner at lægge deri, og ihærdig betænkt paa overalt at finde den adækvate Gengivelse af Heines Tekst. Med Rytmen tager jeg det meget strengt og finder mig kun i et Brud paa den, hvor det er uundgaaeligt, som f. Eks. i "Almansor", hvor "In dem Dome zu Cordova" bliver til "I Domkirken i Cordova". Men selv Heine bryder Rytmen, om end yderst sjælden, sé f. Eks. 2. Linje af Nr. 62 "(Und) das Haus ist lichterfüllt", – hvor der endda ikke har foreligget nogen Nødvendighed. Med Rimene er jeg noget mindre prikken; Arbejdet vilde ellers paa sine Steder blive næsten uoverkommeligt og vanskelig tilstede den nøje Overénsstemmelse med Originalens Tekst, hvorpaa jeg lægger saa stor Vægt, nogle mener en for stor.
Jeg beder Dig for fuldeste Alvor om ikke at lægge Fingrene imellem, hvor 2 Du finder noget at anke over. Trods al Selvkritik kan man gribe fejl og blive hængende i Fejlen.
Iøvrig er jeg selv ret tilfreds med min Oversættelse, selv om jeg naturligvis godt kan sé, at ikke alt er lige vellykket. Enkelte Steder mener jeg dog at have naaet det næsten ideelle, f. Eks. i Nr. 25. Jeg tror ikke, det kan oversættes bedre. Og sammenligner jeg mine Oversættelser af Nrr. 51, 53, 62, 71, 73 og 90 med P.C.V. Hansens (Vor Tid, Maj 1918), kan jeg ikke sé, at jeg ligger under, snarere det modsatte, rént bortsét fra, at jeg gennemgaaende er adskillig nærmere ved Heines Tekst.
Nrr. refererer sig til den Udgave af Heine: Sämmtliche Werke, 12 Bänden, Hamburg, Hoffmann und Campe, 1876, som jeg har ejet siden 1877.
Du formoder, at jeg ikke har tænkt paa at gøre Propaganda for min Yndlingsdigter. Aa jo, maaské alligevel! Selv om det kun bliver faa Tilhængere, jeg hverver! Der gives dog dem, der, endda om de kan lidt Tysk, ikke drister sig til at give sig ilag med Heine in 3 originali, men som alligevel, hvis de kommer ud for en ordentig Oversættelse af hans Digte, vil kunne danne sig en Forestilling om ham og hans Betydning. Og her er det mest om at gøre, at de lærer den unge Heine at kende, ɔ: Buch der Lieder. Længe har jeg derfor mént, at der burde foreligge en fuldstændig Oversættelse af denne Bog; og Resultaterne af mit ædle Liebhaveri skulde samtidig være min Indsats i Arbejdet for denne Opgaves Løsning.
Men nu skal jeg ikke plage Dig længere med Selvvurdering og Betragtninger over Fordanskningen af Heine.
Det gør mig af Hjærtet ondt at erfare, at dit lange Hospitalsophold ikke har bragt Dig nogen fuldstændig Helbredelse, og at de tre tossede Nerver paany driver deres Spil og røver Dig din Nattero. Men det maa vel kunne lade sig gøre at faa dem behandlede i dit Hjem i Helsingør paa samme Vis som herinde, saa Du kan slippe for det kedelige og kostbare Ophold paa Rigshospitalet. En Gang vil saa nok Nerverne melde Pas og lade Dig i Fred. Jeg 4 er, som Du véd, ikke saa lidt af en Optimist, og jeg har ydermere den Tro, at Naturen i det lange Løb selv tager Affære i den Slags Tilfælde, selv om man maa være villig til fra Begyndelsen nu og da at række den en hjælpende Haand. Men – selvfølgelig – den kan sagtens snakke, der, som jeg, i hele sit lange Liv saa godt som aldrig har fejlet nogetsomhelst. Dog, Du skal sé, det gaar nok; som der staar i Visen: Naar man blot ej taber Modet, saa gør Resten ingenting!
Med Ønsket om en snarlig og forsvarlig Bedring – vi gaar da mod Sommeren, hvor ialfald mit brækkede Bens Nerver er forholdsvis skikkelige –, med Tak endnu en Gang for din elskværdige Beredvillighed og med venligst Hilsen til Dig og Fruen, ogsaa fra min Kone,
din
Peter Holst.
