P. N. Holst til Johan Rohde
Sendt fra Rosendalsvej 24. 4. august 1884

Aflægge Pontoppidan et besøg

Kbhvn. d. 4/8 84.

Kære Rohde!

Da jeg gerne vilde aflægge Pontoppidan et Besøg men pro primo ikke var Mand for at huske, hvor det var han boede (Ballerup?), pro secundo nok paa Forhaand ønskede at vide, hvorvidt et saadant Besøg maatte være ham belejligt, søgte jeg Dem forleden i Børsgade og fandt en lang Næse. Jeg tillader mig da nu skriftligt at hilse paa Dem og skriftligt at gøre Dem ovenstaaende Spørgsmaal. Jeg haaber paa, at De venligen vil besvare dem.

I Hovedstaden intet særligt nyt; medmindre det kan interessere 2 Dem at høre, at jeg er bleven gift1, det passerede St. Hans Aften.

Med venlig Hilsen forbliver jeg

Deres
Peter Holst

Min Adresse er Rosendalsvej 24, 3, Ø.

 
[1] bleven gift: Holst blev gift 23.6.1884 med Cecilie Margrethe Hinrichsen, f. 1.5.1863. tilbage