Aage Hirschsprung til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 16. februar 1909
Deres Brev har bedrøvet mig
| [Trykt brevhoved:] Det Schubotheske Forlag. København |
Kære Hr. Pontoppidan.
Jeg har modtaget Deres Brev, som i lige Grad har forbavset og bedrøvet mig! Som Afslutning1 paa et Forhold, der ganske vist for en stor Del har været2 af forretningsmæssig Art, men som for mit Vedkommende fuldt3 saa meget bundede i, hvad jeg haabede og troede, gjensidige personlige Sympathier, har Deres Brev bedrøvet mig4. Men lad mig lade denne Side af Sagen ligge5. Overfor de mellem os trufne rent forretningsmæssige Aftaler føler jeg mig fuldstændig brødefri, og skal derfor kun6 tillade mig at gjenkalde nogle Enkeltheder, som det synes er gaaet Dem af Minde, eller har skiftet Form i Aarenes Løb. 2 Hvad der ligger forud for den definitive Aftale om Deres Overgang til Det Schubotheskte Forlag, om Deres stiltiende eller udtalte Motiver hertil, er jo nu "alte Sachen", som er Spørgsmaalet ret uvedkommende. Selve Aftalen, som De i Deres Brev formoder jeg har glemt eller ikke tillagt samme Betydning som De, kan, da den staar mig fuldstændig klar for mit Vedk., ikke have hvilet paa nogen Misforstaaelse; hvad jeg lovede, mener jeg fuldtud at have holdt. Mødet fandt Sted paa "Hotel Hafnia" (el. "Frederik")7 i Overværelse af min Kompagnon, efter Aftale mellem Dem og mig. De spurgte, om vi var villige til at indgaa paa samme Ordning, som De havde haft hos Nord. Forlag med 500 Kr. den 1ste i hver Maaned. Hertil svarer vi et ubetinget Ja. Min Kompagnon berørte i denne Sammenhæng Spørgsmaalet om Renter som De ikke 3 ønskede at betale og som vi derfor ogsaa straks frafaldt. Vi aftalte fra hvornaar (den næstfølgende 1ste saa vidt jeg erindrer) Udbetalingen skulde begynde. Derimod blev der ikke nævnet nogetsomhelst Tidsrum Forholdet skulde vare, hvilket det for begge Parters Vedkommende jo ogsaa vilde være vanskeligt at fastsætte. Deres Udtalelser i Deres Brev om "ti Aar" maa derfor bero paa en Fejlhusken; baade min Kompagnon og jeg nærer absolut ingen Tvivl paa dette Punkt. De sagde at de kommende Aar næppe vilde blive meget8 produktive. Dog vilde De selvfølgelig saa vidt gjørligt holde os skadesløse ved Nyoptryk, udenlandske Udgaver, evt. Theateropførelser o. lign., og jeg tilsagde Dem fuldt ud "frie Hænder". Jeg skulde aldrig rykke9 Dem og har heller ikke i Aarenes Løb blot én eneste Gang øvet den ringeste Pression paa Dem om at yde Arbejde for de modtagne Penge. At Deres Konto skulde kunne løbe op til 35.000 Kr erindrer hverken Lybecker eller10 og jeg er blevet nævnt mellem os; denne Sum vilde dog ikke have forbavset mig, eller 11 have gjort nogen Ændring i den Overenskomst vi sluttede12. At De har troet, at den Sum som Deres Forskud efterhaanden løb op til13 "tyngede vort Budget", beroer ogsaa paa en Misforstaaelse fra Deres Side; den har i Virkeligheden ikke gjort det, og der har derfor heller ikke været nogensomhelst tænkelig Grund for os til at lade Dem noget saadant mærke. Aftalen om de maanedlige Forskud er blevet opretholdt til Punkt og Prikke14. De har af og til stillet mig "en stor Bog" i snarlig Udsigt. En foreløbig Kontrakt dateret Ljan den 8 Febr. 1904 omhandlende "en større Roman" ligger foran mig; den blev til et Skuespil "Asgaardsrejen" i 1906. Fortællingen 4 "Hans Kvast" udkom i 1907; den har De dog selv ønsket set under Synspunktet "Smaa Romaner"15, og "Den kgl. Gæst" som har været det tredje originale Arbejde vi i det her omtalte Span af Tid har modtaget fra Dem er jo ogsaa kun lille i Omfang.
Aftalen mellem Dem og Firmaet er altsaa fra dettes Side fuldt ud blevet opretholdt i de forløbne Aar lige til Sammenslutningen med G.B.N.F., hvorefter De i Deres Brev skriver at "man lader som om den ikke har eksisteret, ikke nævner den til Gyldendal og derved stiller Deres og vort Forhold i falsk Belysning". Den mellem os trufne Aftale, der altsaa ikke hverken skriftligt el. mundtligt16 var baseret paa bestemt Aaremaal, ophørte selvfølgeligt ved Salget af vort17 Forlag; vi havde ingen Forpligtelse, juridisk eller moralsk, til at meddele 5 G.B.N.F. noget om den mellem D.S.F. og Dem trufne Aftale. Alligevel gjaldt mit første Besøg efter Salget, inden Offentligheden vidste nogetvidste noget: kladden: anede nogetsomhelst, Dem. Der var ingen Tvivl den behagelige Aften ude hos Dem for over 6 Uger siden, hvor intet af det, som det i Dag modtagne Brev indeholder, blot saa meget som blev berørt af Dem. Imidlertid kunde jeg allerede da forsikre Dem om efter Samtaler (og Forhandling) med Direktøren for G.B.N.F. om, at De med Glæde vilde blive modtaget paa Forlaget, og antagelig, om De maatte ønske det, blev stillet ganske som i de foregaaende Aar hos os. Saa vidt jeg ved har De ogsaa fra G.B.N.F. modtaget direkte Meddelelse herom. Yderligere gik jeg18 til Direktør Nansen og sagde ham, at det hos os modtagne Forskud ikke maatte berøre det19 alt eksisterende Mellemværende mellem Dem og20 Gyldendals Forlag. Hr. N. gav sin 6udelte Sanktion til at jeg maatte berolige Dem paa dette Punkt. Hvilken "falsk Belysning", der efter det stedfundne skulde kunne opstaa, er det mig derfor umuligt at se, og jeg fralægger mig og mit tidligere Firma derfor ogsaa enhversomhelst Andel i en saadan.
Kære Henrik Pontoppidan. Som jeg begyndte: Deres Brev har først forbavset, dernæst bedrøvet mig. Forbavselsen vil mulig fortage sig, Bedrøvelsen vil blive tilbage. De har sat Slutningssten paa et Forfatter og Forlægger Forhold som maaske har været ekceptionelt, som i hvert Fald ikke har kendt til Mislyd, og som jeg har gjort mit Yderste for ikke skulde kende nogen saadan. De siger, dette gode Forhold maa have hvilet paa en Misforstaaelse – det gjør mig overordentlig ondt.
Deres heng.
E.A. Hirschsprung
16.2.09
