Harald Herdal til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Lynge Overdrev pr. Lillerød. 7. november 1937

saa betydningsfuldt brev

Lynge overdrev.
Lillerød.
7-11-37

Kære Henrik Pontoppidan,

forleden talte jeg for eleverne i Gl. Hellerup gymnasium, bagefter sludrede jeg med Hartvig Møller, der viste mig Deres digt.. da slog det ned i mig om jeg har takket Dem for den smukke, værdifulde anbefaling, De sendte mig, og som straks gik vidre?

Nu kan jeg hverken huske det ene eller det andet; jeg ved Deres opmuntrende ord kom sammen med nogle mindre opmuntrende breve fra bank osv og at jeg af den grund hade meget at gøre, men at jeg skulle ha glemt at skrive til Dem piner mig, hvis det virkelig er tilfældet.. Hvad maa De tro om mig, ulejliger Dem hvert øjeblik, men ikke et ord da De sender mig et saa betydningsfuldt brev..

Nu har jeg iøvrigt faaet forlægger til andet bind af "Den første Verden" og vil gerne ha lov til at benytte Deres ord om første del.

Idet De skriver at et og andet i mine bøger og min ortografi endnu forekommer Dem lidt fremmedartet, siger De følgende

.. "jeg ser i Den første Verden Optakten til et stort Værk, der vil berige os ved at oplade en Krog af Verden for os paa samme Maade som Nexø i sin Tid gjorde det med sin Pelle og sin Ditte. Gid De maa faa Held til at fuldføre det med samme vaagne og sluttede Kraft, hvormed det er begyndt."

Det er de linjer1 min forlægger gerne vil have lov til at benytte. De skrev, at jeg ikke maatte pille rosinerne ud, men, kære Henrik Pontoppidan, – De har jo giet mig lutter rosiner! Tak for det.

Mange hilsner
Deres hengivne
Harald Herdal

Har De ikke noget at indvende, ber jeg Dem ikke ha ulejlighed med at svare mig, jeg har snart ulejliget Dem meget i xden sidste tid..

 
[1] linjer: HPs udtalelse blev brugt igen på omslaget til Barndom (1944) og De unge aar (1945). tilbage