Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 2. maj 1913

Foredrag i Aalborg

Kære Henrik Pontoppidan.

Klokken er 3¼, men da jeg ikke kan være bekendt at gaa fra Kontoret før tidligst 3½, vil jeg bruge den mellemliggende Tid til at takke Dem for Deres sidste Brev og ønske Dem til Lykke med det Held, der har fulgt Deres Skagensrejse. Der maa jo være herligt i disse eventyrlige Foraarsdage. Naturen gør ingen Spring, sagde den gamle Horats, men i disse Dage synes den dog at staa paa Hovedet. Her har været 16–18–20 Graders Varme, idag mødte jeg Kapelmester Carl Nielsen i hvidt Lærreds Tøj. Damerne er i hvide Kjoler som i Juli Maaned. Jeg ser, at "Politiken" har udrustet en Ekspedition for at undsætte det betrængte Skagen; naar Kongen tager fat i den ene Ende og "Politiken" i den anden, kan 2 I Herrer Skagensere da ikke forlange mere af Naadens Sol. Jeg ser endvidere, at De skal holde Foredrag i Aalborg. Dette noterer jeg som en Begivenhed i min Favør; De ved, jeg har altid berømmet Dem som Taler og villet have [Dem?/HLN] op paa en Talerstol. Desværre har jeg De jo valgt Deres Talerplads saa fjærnt som i Aalborg, hvorfor denne By og ikke Hovedstaden skal have denne Ære, forstaar jeg ikke.

In rebus publicis er der sket adskilligt i den forløbne Maaned, hvorom det skulde være tiltalende at slaa en Passiar af. Jeg betragter i Grunden min Løbebane som aktiv Politiker som afsluttet. I de næste 10-15 Aar vil de Radikale have Situationen paa Haanden. At det ene Parti i den Grad har foræret det andet hele Kagen som det er sket i det sidste Halvaar herhjemme, kender jeg ikke noget Sidestykke til.

3 Jeg er traadt i Forhandling med Gyldendal om mit "store Værk", jfr Lykkeper. Gad var for fedtet. Der ventes paa Gustav Philipsens Hjemkomst fra Udlandet. Hvis han ikke kommer mig til Undsætning, ser det galt ud ogsaa for min Fremtid som politisk Forfatter.

For nogle Dage siden var jeg paa en Ekspedition sammen med Else. Den gik til det kgl. Biblioteks Læsesal. Mystificerer dette Dem ikke? Har De sporet Evner hos hende som viser hen mod dette Sted. Deres Kone har jeg derimod ikke faaet Ram paa siden min Fødselsdag.

I den sidste Halvdel af Juni rejser jeg til Sandefjord for at bruge Kur mod Gigt, hvoraf jeg efterhaanden er temmelig medtaget. Jeg har i det Hele været noget mat i Sokkerne i denne sidste Vinter.

Lev vel!

Deres hengivne
Erik Henrichsen

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.