Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
7. december 1908
Fru Slott-Møller
[7/12 081]
Kære Henrik Pontoppidan.
Naar man tager Navnene paa Fru Slott-Møller-Adressen2 for sig, viser det sig, at der blandt dem egenlig kun er 4-5 vaabenføre Mænd: Vilh. Andersen, G.B, Vedel, De selv og E.H.
E.H. kan og vil imidlertid ikke sætte sin Pen i "Politiken" efter det fuldkommen frække Falskneri, hvormed Bladet behandler hans Navn. Vedel vil vist heller ikke og jeg stoler desuden ikke helt paa ham som Kombattant; han gør Dialektik ud af en saadan Sag. V.A. vil, efter hvad jeg har hørt, gaa ud af Bataillen med sin Artikel idag. Tilbage er der altsaa G.B og Dem. –
N.V. Dorph var hos mig idag for indtrængende at bede mig om at gøre mit til, at Diskussionen ikke løb ud i Sandet. For at holde Liv i den, har han selv skrevet et Indlæg. Hans Tegner har ogsaa henvendt sig til mig med samme kraftige Appel. Jeg véd, at der fra anden Side vil ske Henvendelse til G.B. om at skrive et Indlæg. Og saa synes jeg, at jeg vil skrive til Dem for at bede Dem, om at gøre det samme. N'et i "Politiken" var (Nansen) var ikke saa heldig med sine 2 Udnævnelser af Underskriverne; det var ganske som han til Navnene satte et: Kommandør af Dannebrog, Storkors af Dannebrog osv. Men jeg synes, at Madsen nu√ har givet sig saa mange Blottelser, at der [er] nok af Steder at hugge ind. F. Eks. at han paa éngang vil være Autoritet, Medlem af de officielle Kommissioner, lukke ud og lukke ind som en St. Peter, – og saa samtidig Martyr og Blodvidne. Eller at man vil forbyde Litteraturens og Kritikens Mænd at tale med, naar Sagen efter Ens egne Udtalelser staar paa, om den i et Kunstværk udtrykte Følelse er ægte eller uægte. Det kan en Menneskeskildrer meget bedre bedømme end en Kender af Farver, Valører, Toner og "vertikale Strøg", et Udtryk jeg erindrer fra Nordmanden Thiis's Artikler.
Jeg blæser altsaa i Hornet: Kom til Appel!
Deres hengivne
Erik Henrichsen.
7 Decbr 08.
