Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Sortedams Dossering 59. 27. februar 1903
Deres rolige Respektløshed
Sortedams Dossering 59. 27 Februar 03.
Kære Hr. Pontoppidan.
Tak for Deres Brev1 og for den Sammenkomst, De stiller mig i Udsigt. Jeg vil anbefale, at De forud melder Deres Komme, at vi ikke forfejler hinanden.
Der er den Fordel ved at skrive, at man faar Ordet for mere sammenhængende Bemærkninger. Og da jeg er ganske enig med Dem i, at vi fremfor alt bør sondere hinanden nøje, vil jeg, inden vi mødes, opskrive et Par Punkter af mit Program, d.v.s. kun det, der ligger nærmest for Haanden i Øjeblikket, og som ikke angaar den saglige Side.
Een vigtig Opgave vil det være, at brække løs paa de bestaaende Parti-Formationer og dito Anskuelser. Efterat vi nu i 30 Aar (og mere) udelukkende har arbejdet Partifølelsen op, er hele Landet ved at blive en Slags "Frelsens Hær". De oprindelige Overbevisninger er efterhaanden styrknede2 til Partifromhed, Dogmatisme, Autoritetsfølelse, Fordummelse. Der er desuden, hvad der er endnu værre, lavet Industri af Agitationen. Aviserne – "Politiken" her som overalt i Spidsen – er 2 fra Agitation blevet til Forretning, de foreliggende Sager og offenlige Personer er blevet Varen, man "fører", og derfor reklamerer for, Modstanderne og de modsatte Meninger er den en konkurrerende Konkurrentens Varer, som "Vi" ikke fører, og derfor ikke kan nævne, endsige anbefale. Partierne er blev[et] Kvæghorder, der faar at løbe efter, hvad de har godt af og kan taale. Istedetfor hint gamle "Lys over Landet" gælder nu "in usum delfini" som Løsen.
Læs "Titus"! Har De set Hr. Ove Rode? Han gaar – Herrens Navn være lovet! – med Hovedet paa Siden af lutter Partifromhed!
Op herimod gælder det at sætte Respektløshed, Tvivl, Prøven og Vælgen. Eller Forvitring, Opløsning, aabent Vand! Og at afsløre Industrien og alle de Fif, hvormed Publikum bedrages.
Jeg kan ikke tro andet, end at jeg har Dem til Meningsfælle i dette Punkt. Ja mere end til Meningsfælle, til Fører! Ikke blot i "Lykke-Per" men i det ene efter det andet af Deres senere Værker har jeg erkendt og frydet mig over den rolige Respektløshed, De har lagt for Dagen overfor al Slags Dogmatisme i vort offenlige Liv. Hvor de andre har ageret, har De reageret; De har ætset den radikale Ortodoxi med Deres Ironi mere endnu end den konservative. Hvor de andre 3 har klumpet sig sammen i Hjord og er blevet til Kvæg i en Besætning, har De bevaret Ensomhed udenom Dem og derved beholdt Deres Selvstændighed og Overlegenhed. De første Gange, jeg som Yngre mødte denne Respektløshed og Ironi i Deres Bøger, blev jeg – Kvæg som jeg endnu dengang var – skræmmet, men siden har den været min Tilflugt og Ven i Nøden. Naar "Lykkeper" (eller maaske bedre "Fortællingerne"3) er færdig, vil jeg se at faa det maget saa, at jeg kommer til at skrive en Anmeldelse. Her har jeg nemlig noget at sige.
En anden Opgave vil det være atter√ at hævde "den højeste Oplysning" eller "den højeste Dannelse", kort sagt Højdemaalet overfor den journalistiske Tarvelighed, Uvidenhed, Plumphed og Smagløshed, der oversvømmer os. Vi maa for Alvor gaa løs paa "Pressejonen4" – det Navn fra "Lykke-Per"√ skal slaaes fast i den almindelige Bevidsthed. Forsaavidt føler jeg Sympati for det, De kalder "visse akademiske Krese", men ellers ikke. Ellers er det netop dem, jeg vil ud af, ud paa Gaden, ud at tale under aaben Himmel. "Nikodemus" og "Knud Sjællandsfar" er ikke mine Folk (uden forsaavidt). Thi naar jeg ser, hvad der for hver Dag gaar under af "Aand" i Gemenhedens Syndflod, da føler jeg Værdien af den Slags Mænd. Jeg begriber ikke, hvordan "den væsenligste Opgave" for Dem kan være at føre Krig mod dem – de har jo ingen Indflydelse, de er udryddede saavel i Politik som i Presse.
4 Endnu et 3die Punkt i mit Program vil jeg nævne. Hvad der er Fortid skal ikke have Lov til at blive ved at agere Nutid. Jeg vil forsvare Nutidens Ret og bekæmpe Fortidens vedblivende Anstrængelser for at bevare sin Ungdom. Jeg tænker paa saadan noget som E.B's Skriverier om "Estrup" og "Sammensmæltningen", eller G.B's Krøniker fra 70erne. Det er jo Oldingeregimente! Sligt omtales ikke som historiske Ting, men de skriver derom, ledende Artikler, som om det var aktuelle Sager fra igaar eller iforgaars, hvorfortil der stadig skal tages Parti eller Standpkt. De er blevet Kværulanter, der ikke kan slippe deres gamle Had ud af deres indædt arrige Sjæle. Tænk Dem engang i en Tyveaarigs Sted anno 1903. Tænk paa, om De, da De var 20 Aar gammel, skulde have haft Patteflaske fra Tiden 30 Aar tilbage.
Dette er 3 Punkter, der angiver Retningen. Hvad "Fædrelandet" og Ploug for 30 Aar siden var for dem, der vilde videre, er nu "Politiken" og E.B. Derfor havde jeg ogsaa tænkt mig som en Indledning til Krigen at skrive en større Artikel, der f. Eks. kunde hedde "Hr. Edv. Brandes" (for at tilspidse Sagen, burde man gøre Adressen personlig, men man kunde ogsaa give Anklagen en bredere Basis og vælge Titlen derefter). Det skulde være Krigserklæringen. Hvis De saa var enig med mig, skulde De give Deres Tilslutning til kende paa en 5 eller anden Maade.
Det vil maaske forekomme Dem, at dette dog kun er et rent negativt Program. Hertil vil jeg svare, at jeg ogsaa har et positivt i Baglommen; nogle af dets Punkter nævnede jeg vist under vor Samtale hos Dem: Men det negative er det, der først ligger for.
Jeg har ment det praktisk, at lade dette Brev gaa forud for vor Samtale, for at faa saa meget Hold paa den som muligt. Der er naturligvis meget andet at nævne. Naar vi saa mødes, bliver det saa√ Dem, der har Ordet. Paa Gensyn!
Deres hengivne
Erik Henrichsen
