Richardt Gandrup til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Aarhus. 22. september 1924

Afmagt overfor Tiden

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

I Anledning af, at jeg har faaet en Smule at gøre med "Aarhus Stiftstidende", hvad angaar Bladets literære Stof, drister jeg mig til at besvære Dem med denne Henvendelse.

Jeg er vist ikke ene om at se med lidt Mismod paa Literaturens Stilling i vore Dages Aandsliv. Jeg synes, den danske Digtning paa en trøstesløs Vis glider hen imod en Afmagt overfor Tiden, hvorved en væsentlig Side af dens Betydning stærkt svækkes. Jeg tror, det vil være af Interesse og tillige have virkelig Betydning, om dette Forhold blev direkte drøftet fra kyndig Side, og jeg vil derfor prøve at samle en Række Udtalelser derom med følgende Spørgsmaal som Udgangspunkt:

Er dansk Digtning som Faktor i vort Aandsliv mere eller mindre betydende nu end før, og hvorledes vil dens Stlling blive i Fremtiden?

Jeg vilde være Dem meget taknemmelig, om De vil vise mit Forehavende her den Interesse at sende et Bidrag. –

Jeg hørte forleden i Svejbæk, at De og Deres Frue har aflagt et Besøg derinde for ikke længe siden. Jeg vilde meget gerne have hilst paa Dem og vist Dem vort nye Hus derinde; det lykkedes os nemlig i den ellevte Time at faa købt Jord og bygget, saa vi kunde bo derinde en god Del af Sommeren. Efter selve Skoleferiens Ophør har jeg selv været derinde nu og da og ført Eneboerliv ligesom min 2 ensomme Kollega1 i Jordhulen paa den anden Side Søen. Af Deres Rejse til Jylland slutter jeg, at Deres Helbred er bedre end i Forsommeren, da jeg paa eet af Deres Breve forstod, at det ikke stod saa godt til; jeg haaber oprigtigt, at denne Bedring maa blive varigere, end Tilfældet var i Fjor.

Skulde De og Deres Frue paa Vejen tilbage fra Jylland, – (ja maaske De allerede har forladt Landsdelen) –, komme via Aarhus, vilde det være os en meget stor Glæde, om De fik Tid at kigge op til os. Om De sendte et Par Ord i Forvejen, skulde jeg ordne alt for Dem.

Med venlig Hilsen til Dem og Deres Frue ogsaa fra min Kone er jeg Deres hengivne

Richardt Gandrup

Aarhus, 22-9-24.

 
[1] Kollega: der hentydes til "eneboeren Bernhard" – Bernhard Sørensen (1890-1946) – der på den tid levede i skovene på sydsiden af Julsø. tilbage