Richardt Gandrup til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Aarhus. 1. december 1923

ligesindet Vilje og Trang

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Jeg havde ventet at komme en Tur til Kjøbenhavn ret snart, efter at jeg modtog Deres Brev fra Svejbæk, og jeg vilde da ikke alene have benyttet mig af, men ogsaa takket Dem for Deres meget elskværdige Indbydelse til at besøge Dem. Imidlertid fik jeg ingen Anledning til at besøge Hovedstaden, som jeg ikke uden særligt Ærinde nærmer mig, og jeg sender Dem disse Linier, for at De ikke skal tro, jeg har været deres Indbydelse overhørig.

Allerede i Svejbæk nærede jeg bange Anelser med Hensyn til min Rejsebogs Udgivelse i dette Aar, og det gik da ogsaa, som jeg frygtede: jeg maatte indvillige i at lade den bero til tidligt næste Foraar. Jeg var ked af det ligestraks, men er nu ganske tilfreds 2 dermed, fordi jeg tror, Efteraarets Bogsalg er blevet i ikke ringe Grad hæmmet af de mange uværdige Konkurrenceromaner1. Ikke alene har Erhvervelsen af disse Bøger rent pekuniært udtømt de fleste Læseres Offervilje; men man kunde tænke sig, at ogsaa Tilegnelsen af deres brøstfældige Indhold har svækket den literære Appetit!

Jeg bad Axel Garde om at sende Dem mine Bøger, og han har skrevet til mig, at mit Ønske er opfyldt. Det er med en ganske særlig Følelse, jeg forestiller mig mine Bøger i Deres Haand, og jeg tror, De af vore Samtaler vil have forstaaet hvorfor. Jeg overvurderer ikke mine Bøger, men jeg skal aabent vedgaa, at jeg vurderer dem√ som Arbejder, hvori jeg har nedlagt al den Energi og den Evne, jeg raader over, uden nogetsomhelst andet Formaal end at være 3 ærlig overfor Kunsten og "Sandheden". En saadan Vilje eller maaske rettere en saadan Trang til Ærlighed bunder naturligvis i Karakteren; men der er ingen Tvivl om, at den kan stimuleres ved Synet af anden ligesindet Vilje og Trang, og det er dette Forhold, der gør, at jeg maa erkende den dybe Gæld, jeg staar i til Dem; i min søgende Ungdomstid har næppe noget Digterværk haft en dybere og mere varig Betydning for mig end "Lykke-Per", som jeg forøvrigt med ganske usvækket Glæde nu igen læste in extenso, da jeg kom hjem fra Svejbæk.

Engang efter Nytaar kommer jeg antagelig til Kjøbenhavn og vil da gerne have Lov at hilse paa Dem og Deres Frue. Men forresten nærer jeg et Haab om, at De maaske til Sommer faar Lyst til at gense√ det – som vi alle her synes – dejlige 4 Svejbæk, og at vi saa igen kunde træffe Dem der.

Jeg haaber, De og Deres Frue er ved godt Helbred og i det hele befinder Dem vel. Og jeg beder Dem begge modtage en venlig Hilsen ogsaa fra min Kone.

Deres hengivne
Richardt Gandrup

Aarhus, 1 Decbr. 1923.

 
[1] Konkurrenceromaner: Gyldendal havde udskrevet en romankonkurrence hvis førstepræmie på 70,000 kr. gik til J. Anker Larsen for De Vises Sten. tilbage