Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. April 1938 (efter 30-3-1938)
megen Glæde ingen Sorg
[19381]Kære Pontoppidan
Mange Gange har jeg siden jeg fik Deres fortræffelige 3die Del af Livserindringerne2 har jeg ligesom nu haft Brevpapiret liggende for mig for at sende Dem min varmeste Tak for Bogen, og saa ladet det ligge og opgivet alt Skriveri fordi jeg ikke kunde se hvad eller hvor jeg skrev – nu vil jeg førsøge igen. [tom plads] – og Takken for [tom plads] De – med de varmeste Følelser [tom plads] for at den [tom plads] De har fortræffeligt [tom plads]
Som De ved kan jeg ikke læse mere – en anden maa læse for mig, og det blev Frk. Pansch, og hun gik gerne ind paa mit Forslag. Da det [tom plads] bragte hende lidt [tom plads] tog os det i smaa 2 Portioner en halv Snes Sider hver Aften og det gik fortræffeligt og [vi] glædede os til den halve Times Oplæsning om Aftenen og gav Anledning til Samtale om det sidst læste. Saa meget interesserede det os, at vi tog fat paa Bogen igen og læste om muligt med større Glæde anden Gang vi læste[?] Indholdet. Det har altid været mig en Glæde at læse i Deres Bøger og nyde deres skønne Sprog. [tom plads] Og det gjorde jeg ogsaa nu.
3 Og nu vil jeg ønske at det vil gaa Dem ligedan, med levende Lyst tage fat paa Fortsættelsen og [ordene fra to linier skrevet oven i hinanden] har fortalt har 4de [Del] liggende færdig i Deres Pult som saa ikke [to linier løber sammen og er ulæselige] blive liggende der som De gjorde ved 3die Del. De er noget for tilbøjelig til at lade ligge og vente at det skal være[?] derved [tom plads] Ogsaa for min egen Skyld [ulæselige ord], om jeg oplevede nogle Bind endnu. Men det blir der nok ikke noget af er jeg bange for [ca. 5 linier nederst på siden løber sammen og er ulæselige]
4 Mulig blir dette det sidste Brev De faar fra mig og jeg vil da slutte det med en hjertelig Tak for det Venskab De gennem mange Aar har vist mig. Det har været mig til megen Glæde og slet ingen Sorg.
Deres hengivne
M. Galschiøt