Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 11. juli 1935

Beslutning at opgi Eftersommer-Besøget

11 Juli 35

Kære Pontoppidan. – Dette her blir vist et sløjt Brev, for jeg kan bogstavelig ikke se, hvad eller hvor jeg selv skriver, saa medtaget er efterhaanden mit Syn; men jeg maa da sige Dem, at Deres Beslutning at opgi Eftersommer-Besøget her ikke kom mig helt uventet, og at jeg altsaa ikke blev i højere Grad skuffet, end at jeg er kommet over det, skønt jeg jo nok hade glædet mig til et muligt Samvær med smaa daglige Spasereture og Samtaler. Jeg forstaar saa godt Deres Betænkeligheder, naar jeg mindes Afslutningen af Besøget ifjor, da De laa i det lille Sovekammer og umulig kunde føle Dem tilpas i Omgivelserne under de triste Forhold. At De nødig vil udsætte Dem for en mulig Gentagelse er da rimeligt. Vi er da jo ogsaa begge blevet det Aar ældre – for mit Vedkommende langt mere end et Aar. Mit daglige Liv er efterhaanden en ret indholdsløs Tilværelse. Der kan gaa Uger, hvor jeg ikke kommer udenfor Haven og ikke ser eller taler med andre end min huslige Omgivelse, og naar jeg har læst det med Overskrifter og Korpustryk, der staar i Avisen, er min meste Læsning for Dagen forbi – prøver jeg at læse en almindelig trykt Bog, kommer jeg sjelden mere end en halv Snes Sider frem, – saa maa jeg lægge den, for saa kører Satsen sammen, og jeg ser Linier, hvor der ingen er. Jeg lukker da Øjnene og læner mig tilbage i min Stol og gir mig til at tænke – paa gamle Dage og afdøde Venner og da ogsaa paa dem, der lever endnu, de faa hvortil De hører, tænker med Glæde og Taknemlighed paa dem og keder mig aldrig. Men noget interessant eller indholdsrigt Liv, er det just ikke, saa De gaar ikke tabt af noget ved ikke at komme til at dele det med mig.

2 De stiller et muligt Besøg i Udsigt. Det skal glæde mig at faa det. De skulde en Dag, naar De er kommet tilbage til Charlottenlund ta med Frk. Larsen herned pr. Jernbane fra København uden Omskift, komme til Frokost Kl. 12 eller Te Kl. 4, spise til Middag med og ta tilbage til Kbhvn. Kl. 8, det kunde vi dog vist faa en rar Dag sammen ud af, og saa ogsaa faa tømt i hvert Fald en af de fine Flasker Rødvin, der ligger her og venter paa Lejligheden – men vi betinger os her Forhandling i Forvejen f. Ex. pr. Telefon Dagen forinden, saa vi kan være sikre paa Rødspætterne og træffe andre Foranstaltninger helst ogsaa i Retning af godt Vejr.

Det glæder mig, at Deres Levnedsbogs Fortsættelse er saa vidt, at den kun venter paa den sidste kritiske Renskrift – nogle Stykker af den blev dog til ifjor henne i det gamle Hus her i Haven, hvor ogsaa Deres ypperste Digt er blevet til, hvad jeg først fik at vide ifjor. –

Jeg hade i Søndags Besøg af Bibliotekar Dumreicher, der skulde ha nogle Data-Oplysninger, da han skal skrive om mig til Engelstofts Biograf. Lexikon¹ i Stedet for Rubow, der har maatte opgi det som Følge af sin langvarige Sygdom, der for Resten nu begynder at se ud til at bedres. Jeg hade da lige faaet Deres Brev², saa jeg kunde meddele ham det nyeste om Dem. Han er en behagelig og meget vidende og meget grundig Mand. Han har sendt mig de udkomne Hefter af Studenterforeningens Historie³, som jeg har læst med Interesse, da de just omhandler den Tid, da jeg selv færdedes en Del i Foreningen.

Gid De nu maa befinde Dem rigtig vel i Rørvig, der jo nok trods Københavnerne og deres Biler ligger Deres Hjerte nærmest, og hils Else og Einar, hvis han ogsaa er der, hjerteligst fra mig – jeg fik en Hilsen fra deres Hus forleden gennem Inge, der [var] et Par Dage i Rørvig og hade set det liggende højt med en Plantage ved, der dog laa et godt Stykke fra Huset.

Lev selv vel

Deres hengivne
M. Galschiøt