Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 11. februar 1935
Deres "Møde med Dem selv"
11 Febr. 35
Kære Pontoppidan. – Jeg lar Avisen ligge – det er tidligt paa Formiddagen – for at skrive til Dem. Faar jeg først fat i den forbandede Timesluger, blir det over Frokost, inden jeg er færdig med den, og saa er jeg ude af Stand til at præstere mere af Læsen og Skriven den Dag – er jeg lige ved at sige – jeg maa da i alt Fald tvinge mig dertil – mere er der snart ikke tilbage af Energi og Arbejdslyst i mig – desværre! Men det kniber nu ogsaa for mig med at se. I lang Tid siden Jul kunde jeg kun læse Overskrifterne med de store Bogstaver og i Bøger med god Skrift nogle faa Sider ad Gangen – nu gaar det noget bedre – det er jo ogsaa blevet lysere – men meget blir det dog aldrig til, og saa er ogsaa jeg, ligesom De, henvist til "at huske", hvad der, maa jeg tilstaa, ret let kan glide over i at sove eller i hvert Fald "falde hen". Saa der blir ikke meget ud af det, man kalder at bestille noget. Jeg er saaledes endnu ikke kommet mere end halvt igennem Prof. Jespersens "Tanker og Studier", som han forærede mig paa Fødselsdagen, skønt den interesserer mig meget, og et Par andre Bøger, jeg fik i samme Anledning, bl. a. Dumreichers Studenterforen.-Historien, ligger stadig uopskaarne. Vilh. Andersens "Kransen" har jeg dog pligtskyldigst læst oven i Købet to Gange, skønt den egenlig ikke interesserede mig videre og var mig noget for Vilh. Andersensk i sin Sammenstilling og i Tildigtningen for flot eller for flov, om man vil. Jeg kan godt forstaa, at Teatret betænkte sig paa at opføre det som Festskuespil1. Mon det ikke ogsaa skulde ha betænkt sig paa at opføre Sv. Borbergs2 "Cirkus juris". Trods Stortromme-Applausen i hans eget Blad synes jeg man gennem den fornemmer Publikums undertrykte Gaben. Det er en mærkelig ligesom filmspaavirket Form den genopvaagnende Romantik i Digteriet iklæder sig. 2 Jeg lever til Hverdag umaadelig stille og ensformigt. De fleste Dage ser jeg kun Frk. Pansch, Gerda og Bitten eller rettere taler med, og mine Udskejelser udenfor Huset bestaar i nogle Rundture i Haven støttet til Frk. Ps Arm. Det er det hele. I de sidste Uger har jeg til lidt Adspredelse haft et mindre behageligt Hold over Lænderne saa jeg har tilbragt tre Fjerdedele af Døgnet i Sengen, hvad der egenlig var ganske behageligt, da man saa slap for Samvittighedsnag over ingenting at faa udrettet. Den Plage er jeg nemlig endnu ikke helt fri for – mærkeligt nok – det maa være de sidste svindende Rester af Livsfornemmelse med tilhørende Trang til at virke. Jeg har dog ikke opgivet at lægge Planer for Fremtiden bl. a. for den kommende Sommer. Jeg skrev igaar til Fru Justitiar. Lassen – i anden Anledning – og spurte hende saa, om hun hade tænkt paa at leje det gamle Hus i den kommende Sommer, for det saa jeg gerne – kun vilde jeg selv disponere over det i August eller det meste af August, da jeg gerne ligesom ifjor vilde tilbyde Pontoppidan at benytte det, hvis han hade Lyst. Jeg syntes, skrev jeg, at det [vilde] hade været saa hyggeligt for baade ham og mig at være i hinandens Nærhed og kunne spasere sammen og diskutere sammen Dagen og dens Spørsmaal. De ser heraf, hvad der venter Dem. Deres Brev3 glædede mig meget. Det var saa fornøjeligt og viste, at De arbejder med Lyst paa Deres "Møde med Dem selv". Blir den (eller det) ikke færdig og renskrevet forinden, vil det da være et passende Arbejde under et Reberbane-Ophold, saadan som det skulde ha været ifjor. Hils Frk. Larsen og sig hende, at vi stadig venter hendes Besøg, og at hun skal være velkommen, naar hun kan komme. Hun kan jo for en Sikkerheds Skyld ringe os op Dagen forinden. Collett Vogt er atter her, men om han for Tiden er paa Montebello eller paa en Klinik i København ved jeg ikke. Han lider af en Hudsygdom, Helvedes Ild eller saadan noget, og han vilde konsultere en Specialist i Kbhvn. Han spurte til Dem og var meget optaget af sit Samvær med Dem her ifjor. Han syntes, det hade været den interessanteste Dag, han længe hade haft.
Endnu en Gang: Tak for Brevet!
Deres hengivne
M. Galschiøt
Jeg fulgte Referaterne fra Einar Thomsens Konkurrence med stor Interesse. Hils Else og ham fra mig og Tove skal da ogsaa ha en Hilsen!