Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 14. oktober 1934
læst Vilh. Andersen
14. Okt. 34
Kære Pontoppidan. – Det var en glædelig og uventet Overraskelse! Frk. Pansch kom viftende med Brevet: "Det er Brev fra Hr. Pontoppidan. Han har selv skrevet det. Det var da godt!" – Og da jeg hade læst det, maatte jeg jo ned og berette om, hvordan De hade det, og sammen glædede vi os over, at De nu nok var over det værste og atter godt paa Vej til at komme Dem helt. Og selv var jeg lidt rørt over, at De sendte mig det første Brev, De skrev. Selv har jeg jo ikke skrevet til Dem i mange Uger, for jeg tænkte mig, at De ikke var i Stand til eller i hvert Fald kun med Besvær kunde læse det, og det Besvær vilde jeg da nødig gøre Dem – jeg hade jo heller ikke noget særlig at berette. For her er Livet gaaet i sin vante Pasgang og paa Klokkeslet: Op Kl ½ 9 – Frokost Kl. 12 – Spaseretur Kl. 3-4 – Middag Kl. 6 – Te hos Frk. Pansch Kl 9½ og i Seng Kl. ½ 11. – Og det sidste er gerne det, jeg glæder mig mest til, og sove det, jeg kommer bedst fra. Det blir ikke til noget med at skrive, jeg kan ligge om Morgenen og lægge Planer og synes, at jeg sagtens maa kunne, men er jeg først oppe, svinder de som Dug for Solen – Avislæsningen tar Livet af dem – og det gør ikke noget – i hvert Fald volder det mig ikke nogen Sorg. – Min Læsning har saamænd i de sidste Uger været Vilh. Andersen. Da jeg læste Prof. Francis Bulls 70 Aars-Artikel om ham i "Tilskueren" (Oktoberhæftet) og saa, hvor højt han vurderede Andersens Bog om Topsøe1, fik jeg Lyst til at læse den igen. Og gjorde det. Og hade meget ud af det; især af hans (Andersens) mærkværdig overlegne og sikkert fuldstændig rigtige Redegørelse for Topsøes politiske og sociale Udvikling, og dens delvise Indflydelse paa hans digteriske Produktion. – Fra Topsøe gik jeg over til det sidste Bind af Litteraturhistorien2, og der har jeg foreløbig mest 2 givet mig af med Pluklæsning – om det blir til andet, ved jeg ikke – det er jo en mægtig Bog at komme igennem, og jeg er ikke vis paa, at Udbyttet vil staa i Forhold til Arbejdet, at det skulde paavirke min Opfattelse af Udviklingen eller ændre mit Syn paa de enkelte Forfattere, tror jeg ikke. Men jeg faar en Del at vide om Forfatterne og deres Arbejder, som jeg ikke vidste eller har glemt, hvis jeg har vidst det. Det er fabelagtigt, hvad han ved og kan huske af Enkeltheder, men hans Lyst til at anvende det gennem Parallelisering er utaalelig og gør ofte hans Stil uklar og indviklet med Indskud mellem Tankestreger og i Parenteser, saa man maa læse om igen for at faa Mening i Sammenhænget. Men det er jo ganske underholdende at genopleve noget af det og af dem, man har oplevet i længst forsvundne Dage, men trist at føle, hvor lidt af det, der har bevaret den Værdi, man i sin Tid tilla det. –
Collett Vogt rejste da til Sverige og holdt sin Fødselsdag3 sammen med sin Kone og Datter paa Finnåker. Han var meget overvældet af den Stads, der blev gjort af ham med de obligate Breve, Blomster og Telegrammer og Avisartikler, ogsaa af 12 Flasker hvid Bourgogne fra en af Oslos bedste Vinkendere. Hans Bog "Oplevelser" kom paa Fødselsdagen. Har han sendt Dem den? Hvis ikke, er det nok nærmest af Beskedenhed. Hans Møde med Dem her hos mig var for ham Hovedoplevelsen under dette Danmarks-Ophold. Jeg antar, at han har sendt Dem "Oplevelser" – hvis ikke, kan De faa den hos mig, naar De er saa vidt, at De læser, uden at det anstrenger. – Jeg har Hilsen til Dem fra Prof. Jespersen og Frue. De besøgte mig idag og kom just, som jeg sad og skrev til Dem. Det er hændet en Gang før, saa de har nok Indtryk af at vi staar i meget livlig Forbindelse med hinanden. Han er vist mægtig dygtig i sit Fag og morsom at tale med især om alt, hvad der har med Sprog at gøre. De er begge lige til og meget venlige. – Nu er vel det Krauseske Besøg forbi eller snart forbi – det blir et Savn for Dem, som Else og Tove nok kun delvis vil kunne fylde. Det blir en Oplevelse for Tove at være med i Festen for Vilh. Andersen paa Tirsdag. Jeg tror nu ikke, De var gaaet med, selv om De ikke behøvede Øjenskærm og gult Bind om Armen. Jeg tror, jeg vil arrangere mig med et lille Ildebefindende til 11 December. En fæl Dag!
Frk. Pansch takker for Hilsenen og ber om Lov til gennem Dem at sende en Hilsen til Frk. Larsen. Men selv faar De min venligste Hilsen
Deres hengivne
M. Galschiøt