Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 6. april 1934

Sommerplaner

6. April 34

Kære Pontoppidan. – Tak for Brevet, der, bortset fra Meddelelsen om de gentagne Svimmelhedsanfald, syntes mig at tyde paa, at De ellers baade legemlig og aandelig befandt Dem ganske vel. De la Sommerplaner og De arbejdede videre paa "Familiealbummet" – udmærket begge Beskæftigelser, der vel ogsaa kan hjælpe paa Ængstelsen for de ubehagelige Anfald, der vel skyldes den Hjerneforkalkning, der følger med Alderdom og næppe har noget at gøre med Hjertelammelse, som jo synes at komme paa Mode som Dødsaarsag. Med jeg ved for Resten meget lidt derom. De Gange, jeg har haft Svimeanfald, skyldtes det nok en Nitroglycerinpille, der medførte stærk Hjertebanken, men naar jeg ellers til daglig, om jeg saa maa sige, faar Fornemmelse af Svimmelhed, er det, fordi jeg rejser mig for hurtig eller gør en anden brat Bevægelse; saa det er vel nok en Følge af Hjerneforkalkning, og det ængster mig egenlig aldrig – jeg bander bare lidt, fordi jeg atter har glemt, at jeg skal ta det med en for min Alder passende Ro. – Ja, den Alder, den kommer nu alligevel over mig i et hurtigere Trav, end jeg skøtter om – jeg synes det gaar ud over baade de legemlige og de aandelige Kræfter; maaske hænger det noget sammen med, at baade Syn og Hørelse tar føleligt af og lukker mig mere og mere ude fra det omgivende Liv, for hvilket saa selvfølgelig ogsaa Interessen svækkes. Men jeg er glad for mit Hjem og mine daglige Omgivelser, saa jeg synes stadig, at Livet er værd at leve, og det er jeg taknemlig for. Men jeg tror paa den anden Side ogsaa, at jeg med stor Ro vil kunne lægge mig til at dø og kun være ked af al den Uro og Forstyrrelse det vil medføre for andre. Men det er for Resten ikke det, jeg vilde tale med Dem om. Det er noget helt andet. – De fortæller mig i Brevet om Deres Sommerplaner, at De bl.a. tænkte paa i Sensommeren at leje Dem en Bolig etsteds paa Landet og dèr føre egen Husholdning og mulig blive der til hen paa Efteraaret for saaledes at afkorte den lange Vintertid. Nu vilde Skæbnen, at jeg sammen med Deres Brev fik et andet fra Fru Justitiarius Lassen, som bode her i det gamle Hus et Par Maaneder ifjor, 2 om hun kunde komme til at bo her igen et Par Maaneder iaar. Lassens1 var for Resten de første, som i Somrene 1914 og 15 efter min Søsters Død hade Sommerbolig der. Vi hade det meget hyggeligt sammen ifjor – Niels Lassen var i sin Tid en god Ungdomsbekendt af mig og vi fornyede Bekendtskabet efter at de hade bot her. Det faldt mig saa strax ind at hvis Fru Lassen vilde være her til senest midt i August, saa kunde jeg be Dem bo der Resten af Somren saa længe De befandt Dem vel der. Det skrev jeg til hende, og det passede hende godt, da hun ligesom ifjor vilde være August eller det meste af August paa Aggersvold Herregaard hos Svigersønnen ligesom ifjor.

Hvad siger De til den Ide. Saa kunde vi da jevnlig ses og faa en Passiar sammen, hvad der nu saa vanskeligt lar sig arrangere. Selvfølgelig stiller jeg Lejligheden til Deres Raadighed uden Vederlag. Det er min Betingelse, som jeg haaber, De gaar ind paa. Nu kan De jo tænke derover, det haster ikke med Afgørelsen. Lad os blot haabe, at vi begge to lever til den Tid og i bedste Velgaaende. – Jeg hade saamænd i Mandags Besøg af Prof. Otto Jespersen og hans Frue2 og Svigerinde3. De er nu ved at flytte ind i Collstrops Villa4 "Lundehave", som han jo har faaet til Bolig af Videnskabernes Selskab. Vi fornyede et gammelt Bekendtskab, der jo for Damernes Vedkommende skrev sig fra 80rne mens vi bode i samme Hus i Rosenborggade. Det var meget fornøjeligt at mødes igen. Svigerinden huskede jeg som et kvikt Pigebarn paa 10-15 Aar – det var lidt underligt at se hende igen som en lille tyk Gammeljomfru paa nogle og tres. Jespersen har jeg nu og da haft lidt at gøre med og altid følt mig tiltalt af, saa Besøget glædede mig. Lidt kan der da altid komme ud deraf. For Resten var det hos Dem, jeg sidst hade været sammen med dem – det var ved en Middag i Hillerød5, hvor blandt andre ogsaa Begtrup6 og Mollerup7 var med saa det er nok en 30 Aar siden. – Det interesserede mig at høre Deres Mening om Jacob Paludans Bog. Jo, jeg har læst den uden at blive videre betaget, sikkert er han dygtig, navnlig dog, synes jeg, som Iagttager og Beretter af, hvad han har oplevet; det skriver han bredt og godt om; hvad han skal "digte" synes jeg mindre godt om, og at Hovedfigurerne, de to Brødre, Amtmandssønnerne skal være Typer for Efterkrigstidens Ungdom er da vist kun en Paastand. Men han er vist ikke for intet sin Fars Søn. Prof. Julius Paludan trode uvægerlig paa Rigtigheden af sine egne Meninger.

Lev saa vel

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Lassens: Niels Kjedgaard Poulsen Lassen (1848-1923), justitiarius i Højesteret fra 1909. Gift 3. gang 1910 m. Helga Meyer, f. 1867. tilbage
[2] hans Frue: Ane Marie Djørup (1859-1937), HPs kusine. tilbage
[3] Svigerinde: Augusta Adolphine Djørup (1872- ), lærerinde i København, ugift. tilbage
[4] Villa: Ndr. Strandvej 26, Helsingør. Andreas Collstrop var død 1933. tilbage
[5] Middag: Iflg. indbydelse til Begtrup fra sø. 24.5.1908 fandt middagen sted den flg. lø. 30.5. tilbage
[6] Begtrup: forstander for Frederiksborg Højskole Holger B. (1859-1937). tilbage
[7] Mollerup: antagelig museumsdirektør for Rosenborgsamlingen W. A. M. (1846- ). tilbage