Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 2. december 1922
Ryk i Venskabsbaandet
2. Dcbr. 22.
Kære Fru Pontoppidan
Det var en velkommen Hilsen, De der sendte mig. Jeg har selvfølgelig gaaet og tænkt mange Gange paa Dem og H. P. og melankoliseret over, at vi saas saa lidt, at Dagene gik, at der blev færre og færre af dem, og at det hele kunde være slut, inden vi vidste af det. Men saa er jo Livet, og derved er der intet at gøre. Derfor glædede mig det lille Ryk i Venskabsbaandet, og nu rykker jeg igen. Jeg har, siden vi saas sidst, været to Gange i København, men ingen af dem naade jeg Ruten rundt: Rist, Pontopp., Paludan1; jeg var slet 2 ingen af Stederne. Men nu begynder jeg at berede mig til en ny Udflugt, og den skal være efter det rigtige lovfæstede Program; men om den blir paa denne Side Jul – det ved jeg ikke, saa det er bedst, De gir Deres "Husassistent" et nyt lille Kursus i Menneskekundskab, for at hun ikke skal afvise mig som en anden Vagabond. Og saa kan De for Resten sige hende, at hvis hun prøver paa at lukke Døren for Næsen af mig, sætter jeg Foden imellem; for ind vil jeg. Maatte De blot til den Tid ha haft godt af Karantænen og atter være i fuld Vigør. For H. P. kan nok være god for sig; men han er bedre naar hans bedre Halvdel er med ved Mødet; og tres faciunt collegium optimum2.
3 Det er meget elskværdigt af Dem, at De har haft fantastiske Planer vedrørende 11. dennes. Jeg har ikke villet friste Dem for ikke at faa den Skuffelse i sidste Stund at faa Afbud. Og ærlig talt! Vi har da ogsaa mere Fornøjelse af et lille Besøg som det sidste, hvor vi væsenlig kun har os selv og ganske anderledes kan være sammen. Jeg tænker, Trydes kommer herned – det er jo blevet en Slags ubrydelig Tradition, som jeg ærlig talt ikke kan begribe, at de gider overholde; jeg venter Olga, og saa blir det vel ellers de sædvanlige Gæster, min "Tvillingsøster" Fru Schierbeck, Rink og Lorenzens. Jeg glæder mig mere til at faa Dagen overstaaet end til Dagen selv; jeg holder mere af at være i Omkresen end af at være Midtpunkt, og jeg holder allermest af en god Bridge-Middag med tre gode Venner (derimellem H. P. og A. P.). 4 Det glædede mig at høre om H. P. at han skrev og var i godt Humør. De to Ting følges vist ad. Illustr. Tidende er for mig en ganske ukendt Fremtoning; jeg ser den aldrig, har altsaa hellerikke set Aksel Jørgensens Værk, der vel er et Portræt3 af H. P. – eller er det en Illustrat. til Fortællingen? Jeg maa paa Jagt efter Organet. Med min egen "litterære" Virksomhed gaar det kun smaat. Jeg blir mindre og mindre tilfreds med Produktet, jo mere jeg beskæftiger mig med det; men det skal jo gøres færdigt, og saa blir det det ogsaa. Men Gudbevaresvel – hvor er det egenlig overflødigt og ganske ligegyldigt. – Med disse triste Betragtninger vil jeg slutte, idet jeg dog tilføjer, at jeg baade i legemlig og aandelig Henseende befinder mig overmaade vel.
Min Hilsen til H. P.
Deres hengivne
M. Galschiøt
