Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 28. september 1918
Indflytning i "Havehuset"
28 Sept. 18
Kære Fru Pontoppidan
Hermed Korrekturen tilbage. Og Tak for Brevet. Efterretningen om den atter opgivne Stuepige taget ad notam. Ellen (og jeg) mener, at det er fornuftigst at prøve sig frem og se, hvor megen Hjælp der er nødvendig. Det vil jo komme an paa, hvor meget af Lejligheden, De vil bruge – om Pontoppidan vil ha den store Stue ("Tante Sophies Stue" som den kaldes) til Arbejdsværelse eller nøjes med at udødeliggøre et af Kamrene ovenpaa som "H. P.s Stue". Ellen (og jeg) er i det hele "spændte" paa 2 at høre, hvor De vil være om Dagen som om Natten – om de to smaa Sovekamre indenfor den lille Dagligstue vil være Dem begge nok til Opholdssted i den sidste Del af Døgnet. – Ellen mener ogsaa, at der mangler forskelligt i Køkkenet og spør, om hun skal ta for sig af Sagerne i Pakhuset eller vente, til De selv kommer og kan være med. –
Jeg kommer til at be Dem vente med at komme (Det var mange "kommer") til Mandag den 7de. For Frk. Pansch vil gerne ha fri om Søndagen – hun skal til Konfirmation – og jeg vilde jo gerne foruden mine aabne Arme kunne byde Dem en ordenlig Middag den Dag, De holder Deres Indtog.
3 I disse Dage beværtes Tryderne1 med Afskedsmaaltider. De tar den 1ste ind til Hotel Monopol, men jeg tænker, at de snart vender tilbage til Akseltorvet, fordi de ikke holder ud at bo i et enkelt Hotelværelse, som de foreløbig maa nøjes med. De har det meste af Lejligheden paa Akseltorvet til Afbenyttelse, saa det er væsenlig kun den daglige Jernbanekørsel for Tryde, der gør det lidt besværligt at bo her i Helsingør; men jeg tror nok, at Tryde alligevel foretrækker Jernbanen som det mindste Onde. – Der er samlet en større Pengesum "Hædersgave" sammen til ham; men der er endnu ikke taget Bestemmelse om, hvorvidt den skal gøres til et Hospitals-Legat med hans Navn eller gives ham i blanke Dukater. Jeg 4 holder paa det sidste og siger om "Æren" det samme som Falstaff: "Hvad er Æren? – et Ord!"
Mange venlige Hilsner
Deres hengivne
M. Galschiøt