Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 14. september 1918

velkommen i det rare gamle Hus

14. Sept. 18

Kære Pontoppidan. – Det var unægtelig et mærkeligt Sted, De har anbragt Dem selv og Deres Kone paa. Hvor i Alverden har De dog faaet Anvisning paa det? Men det er jo godt, De kan ta det med lidt Humør, og saa meget Gamin er der vel endnu i Dem, at De kan nyde det, naar De paa en mild Maade i al tilsyneladende Troskyldighed drejer dem en Knap. Men det bedste ved det hele er maaske Tanken paa, at det ikke skal vare evigt. De Par Uger, der er tilbage, gaar jo snart. Et Par Uger, siger jeg – jeg burde maaske snarere sige tre; for jeg vil meget gerne bede Dem opsætte 2 Ankomsten hertil til Slutningen af den første Uge i Oktober. Frk. Pansch, der ferierer for Tiden, har nemlig i Brev idag bedt om Lov til at blive borte til den 23. Sept.; umiddelbart efter hendes Hjemkomst skulde der vaskes, og saa vilde Ellen1 gerne ha et Par Dage fri lige inden eller omkring 1. Okt. – Da vi jo skal se os om efter anden Hjælp i Ellens Sted, og dette ikke godt kan gøres, før Pansch er kommet tilbage; da der tillige skal syltes og gøres andet af samme Slags i sidste Uge af Sept. vilde jeg gerne ha Pusterum til sidste Eftersyn inden Overleveringen af Chateauet til det ny Herskab, og det sker bedst i de første Dage af Oktober, naar Vask og Syltning og Ellens Rejse er overstaaet – altsaa vil jeg gerne bede Dem vente med at komme 3 her – skal vi sige den 4. el. 5. Okt. Saa skal nok alt være i Orden. Jeg ringede igaar til Wright & Svendsen for at høre, om De hade bestilt Brændsel, men der var ingen Ordre kommet endnu. Ellen har gjort mig opmærksom paa, at Kokes ikke brænder godt i de gamle Ovne, men at de helst maa fodres med Kul, Brænde og Tørv. Vil De sige mig, hvad jeg skal skaffe af denne Slags, saa skal jeg nok besørge det paa Plads i Kælderen i det gml. Hus, til De kommer. Ellers er der vel ikke noget, vi skal forberede. Ellen har faaet Skrivelsen fra Deres Kone og vil gerne forsøge sig paa de foreslaaede Betingelser. Ekstrahjælp til Brændeopbæring er ikke nødvendig; derimod kan der vel nok være Tale om saadan til Vask eller større 4 Rengøring – vi har en rar Kone, der hjælper os her med den Slags – men derom kan der bedst forhandles mundlig, naar De er her paa Stedet.

Og saa ønsker jeg Dem begge velkommen og haaber, at De vil komme til at føle Dem veltilpas i det rare gamle Hus, som jeg glæder mig til at faa bebot ogsaa en Vinter igennem; det kribler dog altid lidt i mig, naar jeg gaar derind eller derforbi og ser det staa tomt og uden levende Liv. Og jeg haaber, at min store Lænestol ret ofte vil lukke Dem ind i sin bløde Form; der er for Resten to, saa der er en til hver, og de strækker lige venlige Armene ud imod Dem begge.

Hjertelig Hilsen til Madame

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Ellen: der må være tale om Ellen Margrethe Petersen, der iflg. folketællingen 1916 var tyende hos Galschiøt. Hun var født 1874 og var gårdmandsdatter fra Lindholm i Uggeløse sogn. tilbage