Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1913

skuffet og meget forarget

23 Juli 13

Kære Pontoppidan

Her har De mig igen, men kun paa en ganske lille Visit i Anledning af Fødselsdagen. Da jeg af Erfaring ved, at Fødselsdagsbreve er noget forbandet noget, fordi de paalægger En en Slags moralsk Forpligtelse til at skrive igen til vedkommende, der er saa venlig at sende En sine bedste Lykønskninger, saa vil jeg paa Forhaand fritage Dem derfor, hvad jeg kan saa meget lettere som jeg forudsætter, at De af anden Grund snart vil skrive alligevel. Den blaa Bog, vores alles Kirkebog, der dur noget i dette udmærkede lille Land, hvor vi allesammen er i Familie med hinanden og allesammen kender hverandre, 2 oplyser mig om, at De nu er fyldt de 56. En skøn og attraaelsesværdig Alder, især for En, der er kommet saa langt hen paa den forkerte Side af den, som jeg desværre er –. Alligevel vil jeg ønske Dem, naar De er lige saa langt henne, at De ikke maa være mere ked af Livet, end jeg er; for jeg ser de næste 12½ Aar imøde med Forventning om mange gode og glade Dage.

Jeg var i Kbhvn. igaar bl.a. for at se til en ung Veninde1, der for nogle Dage siden har faaet sin første Søn. Jeg havde for et Par Maaneder siden givet hende Deres "Det ideale Hjem" at læse, som hun var blevet meget skuffet og meget forarget af. Jeg vilde paavirke hendes Opfattelse af Moder-Forholdets overvejende Betydning, men hun vilde dengang ikke tage mod Raison. Nu har hun imidlertid født sit 3 Barn inde paa Fødselsstiftelsen, omgivet af et hundrede andre Mødre med smaa mer eller mindre vellykkede Smaabørn, hvoraf største Delen ikke havde nogen rigtig "ægte" Fædre, og det havde allerede i Forbindelse, tænker jeg, med Mindet om de udstaaede Lidelser ved Fødselen og den overvældende Moderglæde over det lille nyfødte Barn, modificeret hendes Syn paa Sagen i en betydelig Grad. I det mindste havde hun allerede fæstet sig ved flere lystige Historier derindefra bl. a. en om en Moder, der i de samme Dage havde faaet sit fjerde Barn: fire "Ballon-Børn2" havde hun i Aarenes Løb født derinde og alle med forskellige Fædre, men hun var lige øm om og glad for dem alle fire. En ny Bekræftelse paa den gamle Erfaring, at man lærer mere af Livet end af Bøger, selv om de skyldes en 4 saa udmærket Forfatter som H. P. Dette bør dog ikke afholde Dem fra at fortsætte Deres literære Virksomhed.

Jeg har taget mig et Par større Bider af Bogen, De gav mig med, men jeg vil ikke sige, at den interesserede mig i videre Grad. Han gør nærmest Indtryk af at være en selvbehagelig Kværulant, og de er ikke morsomme at omgaas: men hist og her var der jo ret grinagtige Ting. Nu prøver jeg til Afveksling paa at læse Flaubert. Salammbó3 egner sig fortrinlig til at falde i Søvn over i det mindste for mig, der, som jeg vistnok har fortalt Dem, er ganske blottet for historisk Sans – eller om De vil Sans for historiske Romaner.

Nu er vel Børnene afsted. Hils Deres Kone venligst

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Veninde: Ellen Christiane Lorenzen (1882-1929) f. Sørensen (navneforandring 1901 til Lytting) gift 1907 m. premierløjtnant, senere oberstløjtnant Aage Vilhelm Lorenzen (1878-1948). Barnet Erik blev født 19.7.1913 (Rigshospitalets kirkebog). tilbage
[2] Ballon-Børn: muligvis afledt af udtrykket spille ballóner med, gøre løjer, holde sjov med (f. eks. kvinder). Se ODS Ballon 4. tilbage
[3] Salammbó: Flaubert: Salammbô, 1862, en historisk roman fra oldtidens Kartago. Oversat til dansk 1902 af Sophus Michaëlis. tilbage