Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 6. juli 1913

Vinter-Bridge eller Lhombre

Helsingør 6 Juli 13

Kære Pontoppidan

Jeg havde tænkt, at jeg mundlig skulde have sagt Dem Tak for Brevet, De sendte mig forleden med Meddelelsen om Villa Lejemaalet, men det blev nu ikke til noget i den Uge, som gik, og bliver heller næppe noget i den, som vi nu begynder paa, dels fordi Vejret er kommet i sit upaalidelige Hjørne, og dels fordi jeg har lovet mig ud paa Torsdag; men saa haaber jeg nu paa den følgende, for jeg kunde jo nok have Lyst til – foruden at gense Deres rare Ansigt – ikke at tale om de andres rare dito – at faa 2 et lille Begreb om den Krog af vort kære Fædreland, hvor det for Tiden er at finde. Jeg vil sikkert synes dobbelt godt om den, naar jeg ser den i Selskab med Dem og Deres. Men jeg tør ikke bestemme nogen Dag paa Forhaand. Og det behøves forhaabenlig heller ikke; Steffen mente, at paa Kroen var der nok Plads til mig for den Nat eller to, jeg tænkte at blive der. – Altsaa paa Gensyn i Rørvig! Det glæder mig, De skal bo i Snekkersten til Høsten. M.H.t. mit Vinterophold i Syden, er det ikke værd at tage Hatten af for Manden, før vi ser ham, saa det kan jo godt være, at vi kan faa os mangen lille Vinter-Bridge eller Lhombre alligevel. Det er jo saa sin Sag at rejse fra to ældre lidt skrøbelige Damer 3 som min Søster og Oline – ej at tale om ens egne mangehaande Bekvemmeligheder, som man mindre gerne undværer. Men sidste Vinter var, navnlig mod Slutningen, saa irriterende som Følge af en ufattelig Næse-Slimhinde-Katar, at jeg vist bliver nødt til at fortrække til varmere Zoner, hvis Katarren kommer igen. Det er skidt at blive gammel, saa man ikke i en Gesvindighed kan faa Bugt med saadanne Bagateller. Men nu faar vi se.

Jeg havde forleden et lille Besøg af Henri Nathansen. Det var nær nok et Aar, siden jeg havde set ham sidst; han var paa Tur til Helsingør sammen med Forældrene og Søsteren1 men uden Kone. Hvordan tror De, at hun egenlig tar det meget intime 4 Forhold, der uforandret holder sig mellem H.N. og hans egen Slægt. Han var overordenlig rar og uforandret og meget fornøjelig at snakke med – saa jeg maa se at faa ham herned snart igen. –

Mit Tilgodehavende hos Dem er ikke store Sager. Her ligger en Tyveriforsikrings-Kvittering til 4,50 (tror jeg) og en Godstransp.-dito til 4,00. Jeg skal medbringe dem, naar jeg kommer (hvis jeg da ikke glemmer det) og saa kan jeg jo faa Pengene (hvad De sikkert ikke glemmer).

Og saa sender jeg til sidst Else min hjerteligste Lykønskning i Anledning af Fødselsdagen imorgen og Dem og Madame min venligste Hilsen

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Forældrene og Søsteren: grosserer Herman Nathansen (1836-1921), hans kone Betty Henriette Mendel (1844-1924) og deres datter Rosa (1870-1945), bogholderske, boede Hauchsvej 16, 1. sal, ca. 1 km fra Henri Nathansen i Allégade 15A. tilbage