Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 1. april 1913

Bryrup - det dejligste Sted

Helsingør 1 April 13

Kære Pontoppidan. – Medens De sad og skrev til mig i Søndags, sad jeg og ventede Deres og Deres Kones Besøg. For Steffen kom herud Kl. 2 og var meget forbavset over, at De ikke allerede var her – hvorefter han gik Dem i Møde og vilde komme tilbage med Dem inden Middag – men hvem der ikke kom, behøver jeg nok ikke at oplyse Dem om. Saa spiste jeg min Middag i Ensomhed og fik ingen Bridge ovenpaa. Og naar faar vi den nu??? –

Saa kom Kisterne og Kasserne igaar Middags og umiddelbart efter Deres Brev, som bragte Løsning paa Gaaden, saa nu har jeg da en nogenlunde tilforladelig Forestilling om, hvor Familien Pontoppidan befinder sig – skønt Fanden ikke. Dette Brev sender jeg ad Bryrup til, om det saa finder Dem dér, ganske sikkert er det jo ikke.

2 Dog jeg vil haabe, at Lægeenkens Værelser og Mad gefaller Dem og at Kakkelovnen ikke ryger – for Bryrup er efter min Mening et af de dejligste og ejendommeligste Steder i dette rare lille Land. Jeg har tilbragt nogle Dage der sammen med min Kone for en halv Snes Aar siden, og vi tænkte altid med Glæde og Længsel tilbage derpaa og ønskede at komme tilbage dertil. Vi bode paa Gæstgivergaarden eller "Hotellet" lige overfor Stationen. Værten hed dengang Leth1 og var noget af det sværeste i Vægt og Omfang, jeg har truffet paa. Men han havde sikkert altid været let i Sindet, for jeg tror nok, han havde sat en mindre Gaard overstyr. Han var astmatisk, hvæsede som en revnet Blæsebælg og drak uhyre Masser Øl. Men skikkelig. Hans Kone var et fortræffeligt Menneske, der gjorde alt for os og lavede udmærket Mad til os.

3 Jeg husker ogsaa Deres Lægeenke; jeg husker hende staaende i Køkkenet hos Fru Leth og grædende beklage sig over sin elendige Mand, der var forfalden og behandlede hende ilde. Dengang bode hos dem en fhv. Skuespiller Knudtzen (Knudsen med z som han blev kaldt). Han havde været Stationsforstander i Laven, men havde opgivet sin Bestilling for at gaa til Teatret. Han var virkelig en Sæson ved det kgl. og debuterede som Faderen i "de nygifte" – gyselig – jeg havde været vred imod ham i "Dagbladet" og søgte derfor at undgaa ham i Bryrup, hvor han gav Gæsterolle og holdt Oplæsning i Hotellets Sal til 10 Øre Billetten. Doktoren havde taget ham hjem til sig, da han var hældt ud af Hotellet, fordi han ikke kunde betale, og nu sad han og Lægen og drak omkaps hjemme, og Lægekonen blev skældt ud, naar hun protesterede. Det var det, hun beklagede sig over for Fru Leth. Der var ogsaa en herlig 4 Stationsforstander2 og Postmester-Familie – fornem "de Vedel" og meget fattig – et Utal af Børn, deriblandt en sød ung Pige, der forelskede sig i min Kone og græd, da hun rejste, for hun vilde saa gerne været med bort fra den forgyldte Elendighed. –

Naa, men alt dette kan næppe interessere Dem, for der er vel ikke meget af det mere. De to Soldebrødre er begge døde, og tykke Leth er ogsaa nok revnet, og den søde unge Pige er forhaabenlig gift og hjemfaren – hun saa mig ud til at trænge til det – dengang var en af hendes Livsopgaver at slaa Potten ud paa det højst primitive Toilet, hvergang nogen havde været derinde, og hun opfyldte ikke altid sin Mission tilfredsstillende – men herligt var der i al denne Enfoldighed – og saa var det midt i en Natur, der syntes os saa storslaaet og ejendommelig, at vi var ganske betagne. De maa se selv – jeg skal dog ikke indlade mig paa at beskrive; men jeg sender Dem et Kort, som De kan ha i Lommen og nogenlunde gaa 5 efter, skønt det ikke er Maalebord, men kun 1/40000. – Bliver De dér hen paa Somren, skal jeg komme over nogle Dage og strejfe rundt med Dem og se alt, hvad De har opdaget, og som jeg ikke kender. Og spise Ørred fra Langsø.

Men naar skal vi drikke Mummen sammen? – For De kan da begribe, at Kassen (Kisten hedder det nok) bliver ikke aabnet, før De og Deres Kone og helst ogsaa Børnene kan være med dertil. Foreløbig deponeres den i Vinkælderen, men lad den nu ikke forædles altfor længe. Ogsaa jeg deler Deres Kones Haab om, at det vil være muligt at finde en Bolig i eller i Nærheden af Helsingør, hvor De gider være. Men glæd Dem alligevel over, at De ikke som Henri Nathansen er Grundejer og skal til at bygge Villa til Selvbeboelse; for jeg har endnu aldrig truffet nogen Villaejer, der ikke gerne vilde være fri for at være det.

6 Jeg var en lille Tur paa nogle Timer i Kbhvn. igaar, og det kvikkede saadan op i mig, efter at jeg i adskillige Uger havde været nedsænket i Livslede, Ensomhedsfølelse, Ugidelighed, Opgivethed og lidt Daarlighed, at jeg besluttede mig til en Gang med det første at gøre en Udenlandsrejse til Kbhvn. og bese denne kønne og elskværdige By, som om jeg aldrig havde været der før. Mulig faar jeg Ledsagelse af en god Veninde, og saa kan det jo blive evige Løjer. – Deres Kone lægger sig da ikke ind i den Slomanske Anstalt, som hun jo sidst var lumsk ked af. Jeg haaber at høre fra hende og ogsaa at se noget til hende. Idag mødte jeg Steffen, højt til Hest som en ung Achilles, i Spidsen for et Hold Fodboldspillere. Han saa pragtfuld ud.

Og lev saa vel

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Værten: gæstgiver Niels Leth (f. 1856) og hustru Lovise (f. 1864). tilbage
[2] Stationsforstander: Ernst Anders Vedel (f. 1846 og hustru Anne (f. 1858), i 1906 boede 5 børn hjemme (Folketælling 1906). tilbage