Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 12. marts 1912

rejs ned til Sol og Foraar

Helsingør 12 Marts 12

Kære Pontoppidan

Her har De omgaaende Svar – saa kan De billigvis ikke forlange mere. Først: Tak for Brevet. Det er altid en Begivenhed – og ikke en Hverdags- at faa Brev fra Dem, og naar det saa, som dette, aander Velvære og Forhaabning, tilmed en glædelig Begivenhed. Kom snart igen! Men rejs foreløbig – over Alperne – til det dejlige S. Margarita; jeg vilde gerne komme bagefter, men det sker næppe. Jeg slipper ikke herfra før hen mod Midten af April, og jeg ved endnu ikke, hvor Rejsen saa gaar hen. Muligst fra Esbjerg til Parkestone – eller skulde det blive Cassel-Køln? – Else har naturligvis ikke skrevet, saa kommer jeg til London, bliver det sværere at finde hende der end at finde Knappenaalen i Høstakken. Men det ender nok med Paris, hvor jeg har været et 2 Par Gange før. London derimod er terra incognita for mig. – Er det ikke lovlig tidligt, selv for Rivieraen? – I S. Margarita bør De slaa Dem ned. Dér er meget hyggeligere end i Rapallo, synes da jeg. Og der er jo kun en Spaseretur derfra baade til Portefino og til Rapallo – til hvilken Side hver anden Gang. Og nogle herlige Omnibusser, der kører hver Time for nogle faa Centesimi. Jeg bode i et pænt rent lille italiensk Hotel, Albergo Roma paa en Piazza (Mancini, tror jeg, med en Billedstøtte af Manden) nede ved Vandet, dog uden Udsigt over dette. Man spiste godt der og til rimelig Pris det hele, vistnok 6 Lire "tuto compreso". Alligevel forlangte de ekstra for det elektriske Lys, da jeg rejste, og en gravalvorlig Skønhed, som jeg under mit Ophold havde søgt at slaa et Smil af ved 3 megen Venlighed og rigelig buonamanu, uden at det var lykkedes, fortrak hellerikke en Mine, da jeg skældte ud over Optrækkeriet. Saa betalte jeg Regningen uden at give Ekstra-Drikkepenge og spaserede omkring hende tavs og dyster i den halve Time, der var tilbage, og først i allersidste Øjeblik stak jeg hende det Par Lire ud, jeg havde tiltænkt hende – saa fik jeg virkelig et stort Smil til Afsked og et venligt A rivederci! Ak, hvor gerne gensaa jeg ikke baade hende og Stedet, men hils nu i det mindste det sidste fra mig.

Til Gengæld kan jeg sende en Hilsen fra Steffen. Jeg saa ham sidst i Aftes ved en Koncert i Hotel Øresund. Jeg var for hjemgaaende, men han saa ud til at ville blive og tage den efterfølgende Dans med. Han saa "storartet" ud – for at anvende hans Yndlingsudtryk paa ham selv.

4 Ja, vist er Sylow en fæl Fremtoning, og jeg synes altid, naar jeg er sammen med ham, at jeg ikke rigtig kan være det bekendt for mig selv – men sligt kan Mennesker i Almindelighed ikke begribe, og saa slappes man uvilkaarlig. Min gode Ven Rink vilde tro, jeg var til en Side, hvis jeg fortalte ham det.

Assurancepræmien for Familiebegravelsen har jeg betalt for Halvaaret til 30 Juni. Det androg 5,75 Kr. Det kan vi jo altid afgøre, naar De kommer tilbage. Her er jo Pant for Pengene!

Ja, rejs saa da, begge to, ned til Sol og Foraar og blaa Himmel. Her blæser en kold Nordenvind under en blygraa Himmel, og jeg har ikke Spor af Foraarsfornemmelser. Skindpels, forede Hansker!

Lev vel

Deres hengivne
M. Galschiøt