Henrik Cavling til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 20. april 1913
Livet begynder hver Morgen forfra
Politiken Redaktion Østergade 23 |
Kjøbenhavn, d. 20 April 1913 |
Kære Ven,
Tak for Dit Brev. De 35 Kr. er nu indbetalt under Mærket "Et Honorar" til Børnekolonien "Wesselsminde"1. Den skal (i Forventning om at nogle Penge falder ned fra Himlen) aabnes om et Par Uger. – Kolonien koster at holde gaaende 70 Kr. om Dagen. Du giver os altsaa en halv Dag.
Selvfølgelig er 35 Kr. for lidt for et Digt som det, Du skrev til G.B. Man har vel i 2 Ekspeditionen beregnet det efter den Takst, der er bleven sat af Drachmann for hans Digte: 1 Kr. Linien. Men jeg vilde nødigt bare omsætte disse Linier i Pengeværdi. Når Du igen skriver i Politiken, være sig Prosa eller Vers, da sæt selv Dit Honorar.
Det bedrøvede mig, at Du ikke fulgte herop med Koppel2, da Du forleden Dag mødte ham paa Vestergade, og endnu mere bedrøvede det mig, at Du havde sagt til 3 ham, at Du var syg og – med en stærk Overdrivelse – at Du ikke vilde komme Dig igen. En Digter lever vel mere end andre Mennesker i Selvbeskuen og Selvbetragtning; det er da vist usundt at være Digter, naar Sneen begynder at falde. Nu skulde Du ligesom Bjørnson give Dig til at være Journalist – selv om det ikke blev i "Politiken". Det vilde gøre Dig ung igen, om Du rystede Guldalderen og den klassiske Højhed af Dig og gik ud paa Vejen og drak Skoller. Jo ældre Journalist, jeg bliver, desto stærkere føler jeg den Lykke, at Livet bogstaveligt hver Morgen begynder forfra, og at Gud i sin Naade 4 giver os saa rigeligt med Opgaver. Her bliver Fablen om de flyvende stegte Duer til Virkelighed. Desuden: Det er ikke ved et Vers eller ved et Navns Underskrift – selv om Vers og Navn er nok saa godt – at Du klarer Pynten, eller skal vi sige Nordfronten! Det er ved Kamp, og nu kæmpes der. Allez-y!
Jeg omfavner Dig!
Hils Fruen,
Din gamle Ven
Henrik Cavling