Henrik Cavling til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 27. januar 1912
Følelser fra Hjærtet gaar til Hjærtet
| Politikens Redaktør |
Kjøbenhavn, d. 27 Jan. 1912 |
Kære Ven,
Dit Digt kom til mig idag som en stor Overraskelse, især da det er saa ejendommeligt, skarpt virkende og passende til Anledningen. Jeg sender paa Mandag en Korrektur, og Digtet staar i Bladet d. 3. Februar. Har du intet derimod, lader jeg Vald. Andersen tegne en Frise til det.
Jeg véd ikke bestemt, hvor G.B. er d. 4, men jeg skriver nu til ham og beder ham sende mig sin Adresse; saa skal Du faa den. Han vil blive glad for Dit Digt, som overhovedet for ethvert Tegn paa Deltagelse. Naar Sneen1 først falder, trænger 2 Menneskene til Varme. Det har vi i disse Dage set hos Strindberg, den "Ensomme", der hvert Øjeblik maatte vende Ansigtet mod Væggen og bortviske en Taknemmelighedstaare. Lad os ikke skabe os: Følelser, der kommer fra Hjærtet, gaar til Hjærtet.
I "Politiken" bringer vi forøvrigt kun nogle Hilsner og Digte fra yngre Forfattere (Joh. V. Jensen har dog ikke villet være med. Han vil sige G.B. Sandheden i et tysk Tidsskrift, og fra en kendt Forfatter og Præst har vi faaet en Kronik, som vi desværre maa returnere, skønt den er meget ejendommelig. Den skildrer G.B. som den Fremmede, Jøden, og det vil næppe more G.B. paa hans Fødselsdag). Jeg 2 skal en af Dagene skrive til dig igen. Der var en Masse Ting i dit sidste Brev, som jeg gærne vilde svare paa. Men nu skal jeg i Folketinget, hvor Koncessionsloven2 idag behandles, og den omfatter jeg som gammel Vestindianer med en særlig Interesse. Vil Du hilse Din Frue og være selv hilset fra
Din gamle Ven
Henrik Cavling
