Inger Holt til Knut Ahnlund
Sendt fra Lerum, Sverige. 20. februar 1951

lignede en gammel Rabbiner

Lerum 20/2 1951

Hr. Magister Knut Ahnlund.

Det var med megen Interesse, at jeg læste Deres Brev angaaende Deres Studier af Henrik Pontoppidan og hans Værker.

En glædelig Overraskelse var det ogsaa at erfare at dog nogen her i Landet har faaet Øjnene op for denne, efter min Mening, betydeligste danske Forfatter fra 1870 og til vore Dage. Mit Indtryk er ellers, at Navne som Gjellerup, I. P. Jacobsen og Johs. V. Jensen er betydelig mere kendte i Sverige; i Norge er vist Interessen for H. P. betydelig større.

Det skulde være mig en personlig Glæde at udveksle Synspunkter med en, som for Alvor har sat sig ind i Henrik Pontoppidans Forfatterskab.

Den Afhandling, som jeg tillige med mine 2 Breve fra H. P. gennem Seve Hallberg1 har sendt Dem, var min Specialafhandling til cand. mag. examen ved Københavns Universitet.

Da jeg valgte mit Speciale og talte med Prof. Brix om det, opfordrede denne mig til at forsøge at komme i Forbindelse med H. P. Prof. Brix var selv engang blevet meget umildt behandlet af ham og var nærmest blevet kastet ned ad Trapperne. De kan vel begribe, at det var med en vis Frygt og Bæven, at jeg henvendte mig til ham. Men jeg maa sige, at fra vor første Samtale til vor sidste Brevveksling viste han mig kun en meget stor Venlighed. Han genkendte maaske Sideniustypen, som han trods alt havde en aldrig svigtende Interesse og Forkærlighed for.

Da jeg første Gang besøgte H. P. i hans Hjem i Ordrup, var han endnu Rekonvalescent og havde svært ved at tale, og var desuden meget 3 døv. Hans Lægesvigersøn havde egentlig forbudt ham at tage imod nogen, og, som De vil se af Brevsamlingen, er hans første Brev til mig skrevet af hans rare Husholderske.

Hans Hjem saa helt ud som et gammelt Præstehjem med den høje Skrivepult (Han stod altid og skrev). Jeg blev ikke saa lidt overrasket af hans Udseende, jeg havde nemlig efter de kendte Fotografier tænkt mig ham stor og kraftig, men han virkede snarere lille og spinkel og lignede mest af alt en gammel Rabbiner.

"De er da dansk!" sagde han, saa snart jeg kom ind, og jeg kunde jo bekræfte, at jeg ikke havde en fremmed Blodsdraabe i Aarerne.

Siden fremsatte jeg en Del ret intetsigende Spørgsmaal, som han alle besvarede med stor Bredvillighed.

Det er klart at jeg i vore Samtaler aldrig forsøgte at komme ind paa Ting, som angik hans Privatliv.

4 Det er mig ingen Overraskelse, at det er saa svært at faa fat i Kilder til Kundskab om hans intimere Udvikling.

Han vilde kun bedømmes som Digter ud fra sine Værker. Det er som bekendt til og med saaledes, at hans Skildringen af hans første Ægteskab først og fremmest er at søge i det forjættede Land, hvor han jo har givet et uforglemmelig henrivende Billede af sin første Hustru. Han talte ofte til mig om sine Diskussioner med Vilhelm Andersen og dennes Forskningsmetode. Han afskyede inderligt den Litteraturanalyse, som søger sine Løsninger ved Undersøgelser af Digterens intimere Privatliv. Vilhelm Andersen har jo drevet denne Metode in absurdum. Den er vel ogsaa stærkt paa retur i Danmark.

At De nu vil forsøge at følge en vis Linje eller Tendens i P.s Forfatterskab skulde i høj Grad have vundet hans Bifald.

5 Som De ser af min Afhandling, er jeg udelukkende gaaet frem af ad den Vej.

Det er rigtigt, at jeg af H. P., efter at jeg havde afleveret min Afhandling, fik Lov til at laane og gennemlæse et utrykt Manuskript, som han kaldte mine Samtaler2 med Mefistofeles. Det var hans Tanke, at jeg kunde have anvendt den til min Afhandling, men den havde jeg desværre allerede afleveret.

En Del af disse Strøtanker genkendte jeg siden i Erindringerne.

Jeg ved ikke, om det var hans Tanke at udgive den i Tryk. Jeg maatte naturligvis behandle Manuskriptet med største Diskretion og kunde naturligvis ikke skrive dem af, kun læse dem igennem med stor Interesse og forsøge at huske saa meget som muligt deraf. Jeg beholdt dem naturligvis i meget kort Tid.

Nu er det mange Aar siden, at jeg sysselsatte 6 mig med Litteraturforskning. Særlig Arbejdet med Specialet var en kort men rig og lykkelig Periode.

Siden har jeg faaet Mand, Hus og 6 Drenge at tage mig af og NB ingen Husassistent. Livet er ikke blevet fattigere derigennem, tværtimod, men det mere hverdaglige huslige Pligter afholdt mig til sidst fra at sende ham min traditionelle Fødselsdagshilsen og dermed blev vor Korrespondance afbrudt.

Jeg stolede paa, at H. P. var saa klog paa Mennesker, at han begreb, at en Husmoder med Hænder fulde af Arbejde ikke mere kan skrive litterære Breve, og livlige Skildringer af mit Hjemliv i Stil med hans Datterdatters3 havde jeg ingen Evner til at forfatte. Jeg har ofte haft Lyst til at spørge Professorinde Else Thomsen om, om han forstod Grundene til min Tavshed. Jeg har aldrig rigtig forstaaet

7 Hende og hendes Børn havde jeg ogsaa megen Glæde af at træffe hos H. P. Jeg kunde ved den Lejlighed konstatere, at han utvivlsomt har levet et meget lykkeligt Familieliv med sin anden Hustru. Dette bekræftes jo ogsaa i Erindringerne og af et Digt4, som han havde skrevet i det Eksemplar af "Det ideale Hjem" som han havde givet hende. Han viste mig det engang. Digtet kan jeg naturligvis ikke huske, men Indholdet var i hvert Fald, at han vidste at hans Hustru ikke skulde blive forskrækket, for hun forstod, at Bogen skulde være et vækkende Tordenskrald og ægge til Diskussion. Han selv havde jo Erfaringer om Vanskeligheden ved Ægteskab mellem Mennesker af forskellig Oprindelse.

Det skulde være mig en Glæde, om De faar nogen Nytte af det Materiale, som jeg har sendt Dem. Jeg ønsker dog at betone ang. min Afhandling, at vel tror jeg, at mine Undersøgelser 8 og deraf fgl. Konklusioner staar sig (P. har jo selv sagt god for dem), men paa mange Punkter er mine personlige Anskuelser andre end den Gang√. Jeg beder Dem derfor ganske se bort fra de sikkert ret umodne Bemærkninger af personlig Art, som maaske kommer frem i Afhandlingen. Jeg har forresten snart glemt Indholdet af den.

Til sidst vil jeg bede Dem, at informere mig om, hvad De anvender og i hvilket Sammenhæng de [læs: De] indsætter mit Materiale i Deres Afhandling.

Det er af stor Vægt for mig, at Materialet bidrager til at give et sandt og fuldstændigt Billede af H. P.

Resultatet af en litterær Analyse er jo ofte meget subjektiv og kan være afhængig af Analytikerens eget Udgangspunkt (jf. G. Brandes's "hug en Hæl og klip en Taa-Metode["]).

Der kan jo for Eks. af en Person med 9 et helt modsat Udgangspunkt end mit gøres et alt for stort Nummer ud af hans Afsky for Sideniustypen. Der Paa dette Punkt√ giver dog et af Brevene til mig et godt Korrektiv.

Med venlig Hilsen og Ønsket om et godt Arbejdsresultat

Deres hengivne
Inger Cavallin

P. S. Skulde De i en nærmere Fremtid komme i Forbindelse med Deres Moders Kusine Fru Anna Lisa Strömberg f. Cavallin vilde de [læs: De] maaske hilse hende fra mig og sige, at jeg meget gerne vil have det Eksemplar af De dødes Rige tilbage, som jeg har laant hende. Jeg har kun det ene Eksemplar og der [læs: det] er anvendt i min Studietid og forsynet med Understregninger og Anmærkninger.

D.s.

 
[1] Seve Hallberg: Seth Severin Hallberg (1886-1960), overbibliotekar ved Göteborgs Universitetsbibliotek. tilbage
[2] Samtaler: der står "Sam-ter" (med orddeling ved linieskift), hvilket må være en skrivefejl. tilbage
[3] Datterdatter: hentyder formentlig til Karen Pontoppidan. tilbage
[4] Digt: ikke identificeret. tilbage