Thomas Bredsdorff til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Roskilde Højskole. 14. juli 1911

uenig Dem paa afgørende Punkter

Roskilde Højskole
ved Roskilde
14.7.11.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Det er vel ikke ubeskedent af mig at sende Dem en Hilsen nu da jeg hører, De næsten har forvundet Følgerne af Deres alvorlige Sygdom.

Ogsaa jeg glæder mig oprigtigt over, at De nu er rask igen og kan genoptage Deres Forfatterskab. De véd, hvor uenig jeg er med Dem paa afgørende Punkter. Men Deres Digtning har gennem mange Aar 2 haft stor Betydning for mig – jeg har lært mer af Dem end af de fleste andre af min Samtids Forfattere – baade gennem Tilslutning og gennem Modstand.

Derfor maatte det ogsaa gøre stærkt Indtryk paa mig, da jeg læste om den haarde Sygdom, De var faldet i. Og derfor vil jeg ogsaa nu sende Dem en hjertelig Lykønskning til Deres Helbredelse.

Med de bedste Hilsner fra min Hustru og

Deres
Thomas Bredsdorff.