Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
4. juli 1917 (2)

Jeg afskyer den saakaldte Menneskehed

4 Juli

Kære Pontoppidan jeg havde dog saa indstændigt bedet Dem, blot ved et aabent Kort en Dag forud at melde mig Deres Komme og indfinde Dem paa en af mine Spisetider, 1 eller 7. Nu forfejlede jeg Dem desværre. Og havde De blot meldt mig hvad Tid De kunde komme til mig, skulde et Maaltid have staaet parat.

Der er jo et og andet at vexle Tanker om i en Tid som denne, og det er længe siden, vi saa hinanden. 2 De maa forstaa, at ligesom 9 af 10 Brevskrivere blot plager mig om Tjenester, saaledes søger aldrig et Menneske mig uden for at rane min Tid; og ikke en Sjæl kommer med min gode Vilje ind. Jeg afskyer af et rent Hjerte den saakaldte Menneskehed.

Det vil interessere mig meget at læse Deres store Bog i ny, sluttet Form. Men jeg forstaar hvad De mener med, at den for Dem selv i Løbet af nogle Maaneder taber sin Interesse. Det kender jeg fra mit Eget.

Jeg har gjort færdig en Samling 3 af hvad jeg har skrevet og talt i de sidste tre Aar, den er omtrent sat til Ende og skal ogsaa udkomme til Høsten.

Dernæst har jeg nu i det sidste Fjerdingaar helt dykket mig ned i et yderst omfattende Æmne, der længe vil optage mig, og som interesserer mig mere end de større Æmner, jeg før har behandlet. Jeg vil – mellem os – se at genfremstille Tidsrummet 100-40 i den romerske Oldtid. Dette Thema, som ikke er Literaturkritik, men rent 4 historisk, svarer nu nøje til mit Indre. Jeg maa se at leve et Aar eller halvandet endnu for at faa noget ud af det.

Tiden da var fuld af Rædsler som den nu; kun var der den Gang en vis Kaisar, som vi kalder Cæsar, hvilken nu fattes. Nu har vi Wilhelm, hvad jo ikke er ganske det Samme. W. faar Lov at leve; mens 23 Misundere og Idioter stak Knive i den anden.

Deres hengivne
Georg Brandes.