Georg Brandes til Henri Nathansen
18. april 1917

altfor stærke Trang til at rekapitulere

18 April 171

Kære Nathansen

Jeg vilde nødigt, at De skulde have det Indtryk, Læsningen af Deres Bog ikke havde skænket mig Fornøjelse eller at jeg ikke paaskønnede Deres ualmindelige Evne til gennemgribende Menneskeskildring. Det gør jeg.

Det vilde ogsaa være mig ukært om vor Uenighed angaaende Jødedommen skulde ende i en Misforstaaelses Disharmoni.

Det er altid vanskeligt, kort og klart at sige hvad man mener, og jeg har altsaa denne Gang ikke havt Held med mig.

Derfor om Spørgsmaalet endnu blot dette. De kan ikke med Sandhed sige, at De blot har villet skildre og blot har skildret et menneskeligt Sind.

Deres Bog er fra dens første Sider, hvor 2 De lader den spæde lille danske Dreng kradse den spæde lille Jødedrengs Kind, anlagt som Samfundsskildring. Denne Ouverture indeholder, som alle Ouverturer, det hele Opus i en Nødd.

Nu véd De saa godt som jeg, at i dette Øjeblik er Europas Jøder delte i to Grupper, den ene har i et Aarhundrede gaaet ud paa at "assimilere" sig med det Folk i hvis Midte den boer. Saaledes er det sket i Frankrig, England, Danmark, Sverig, Tyskland, Østerrig. For disse Jøder stod Jødedommen som en Religion, ikke som en Nationalitet. Var de undtagelsvis Troende, saa krævede og fik de blot Ligeberettigelse med Katolikker og Protestanter. Var de det ikke – som Tilfældet var med de fleste i den moderne Tid – saa var en Religion, deres Forfædre havde troet paa, ingen Hindring for at de følte sig helt som Franske, Danske osv.

3 Saa kom efter den fransk-tyske Krig fra Tyskland den af Stöcker2 udprægede Antisemitisme, der fastslog, at Jøderne var et fremmed Folk, en Lære, der optoges af Drumont3 i Frankrig, og gik Jorden rundt. Ernest Renan4 bekæmpede den 1883 eller 84 i sit smukke Skrift Le Judaisme, der hævder, at Jødedommen er en Religion og aldrig har været andet og som forklarer den jødiske Type ud fra Ghettolivet.

Imidlertid opstod Theodor Herzl og opfandt (eller genoptog den af Moritz Herse5 opfundne) Zionisme. Herzl skrev bl.a. strax til mig og blev dybt krænket da jeg svarte,√ hvad nok altfor mange sløve Mennesker havde svaret ham: Kong Fr. Wilhelm IV spurgte Benjamin Mendelsohn, hvad han sagde til Kongens Idé at overflytte Jøderne til Palæstina: Deres Majestæt, jeg vil udbede mig at maatte blive den ny Stats Gesandt i Berlin. Herzl 4 havde ikke Vesteuropas Forhold for Øje, men Forhold, jeg dengang ikke kendte, de, som hersker, hvor Jøderne har levet i Masse, Rusland og Rumænien. Jødeforfølgelserne begyndte, da Jøderne optog Tanken og fra nu af hævdede, at de var en Nation. Jeg har selv i min gamle Bog Berlin skildret de første, der flygtede fra Rusland.

Nu staar Sagen saadan: Jøderne, der tidligere kaldte sig gode Polakker, vil ikke mere være Polakker, kun Jøder. I Østeuropa føler de sig overalt som Nation.

De svarte mig med Rette, at De i Deres Bog slet ikke kommer ind paa dette Grundspørgsmaal. Jeg finder ikke, at dette er en Styrke. Thi Ens hele Holdning afhænger deraf. Ser man i Jødedommen en Religion, hvis Sagn man staar fremmed overfor, saa har man ikke mere Fællesskab med Jøder end 5 med andre Europæere eller Asiater, kun en menneskelig Medfølelse med dem, naar de pines. Det er mig ikke nyt (thi jeg har i 50 Aar hørt det i alle mine Polemiker) at man svarer mig: Du er slet ikke Dansk, men Jøde. Der var altid et Skældsord mere at sige imod mig end imod andre; men det rokkede mig ikke. Jeg tilhørte den danske Literatur og forsøgte ud fra den at virke videre.

Hvis jeg havde svaret: "I har Ret, jeg er Jøde; I skal ikke af den Grund forfølge eller haane mig" – saa havde jeg indtaget det Standpunkt, De indtager nu og som konsekvent fører til Zionisme. Neppe nogen udenlandsk Jøde, der læser Deres Bøger, vil heller betænke sig paa at opfatte Dem som Zionist. Det er jo ligegyldigt, at De undgaar Nævnelse 6 af Navnet.

Deres Bog synes mig i det Hele smukt og sindrigt komponeret. Et enkelt lille Træk æsker min Kritik: Deres efter min Mening altfor stærke Trang til at rekapitulere. De rekapitulerer hele Bogen igennem. Hvert enkelt Indtryk, f. Ex. et nøgent Barn paa en Sten, kommer en halv Snes Gange for.

Jeg satte den største Pris paa Deres Lystspil Affæren og betragter det som en stor Uretfærdighed, at det faldt; men det skete paa Grund af Deres Hang til Rekapitulation. Jeg troer at tre Gange blev samme juridisk opsatte Dokument læst op.

I Dr. Wahl kom samme Kompositionsmaade 7 frem og skadede Effekten. Der siges omtrentlig "Husker I, da vi for mange Aar siden stod her og lovede Dr. Wahl Troskab?" Publikum huskede det kun altfor godt, da det saa Scenen for fem Minutter siden.

Jeg maa tro, at de Ord, De citerede af mig i det første Brev, jeg skal have sendt Dem, vel i forrige Aarhundrede, maa have gaaet paa den jødiske Presse, som jeg har fundet lige afskyelig i alle Lande; jeg kan ogsaa have tænkt paa dem, der modtager jødisk Fattigunderstøttelse, da ikke faa, som fordelte denne, har talt til mig om jødiske Fattiges utrolige Uforskammethed og Utaknemmelighed.

Imidlertid skaaner De selv jo ikke i Deres Bog jødiske Skavanker. Det 8 smigrer mig jo ikke, at De lægger det Ord Jøderi, jeg ganske selvstændigt og alene har dannet, i Munden paa Deres fæleste Personer; men De maatte vel saa gøre for at værge Deres Standpunkter.

Og saa forøvrigt Fred og Venskab

Deres
Georg Brandes

 
[1] onsdag. tilbage
[2] Stöcker: hofpræst hos kejser Wilhelm I, se GBs brev 16.12.1916. tilbage
[3] Drumont: Édouard Drumont (1844-1917) fr. forfatter der gav jøderne skyld for alle Frankrigs onder og opfordrede til jødeforfølgelser som i middelalderen. Hans synspunkter kom til orde i bogen La France Juive (1886, kom i 150 oplag) og i hans avis La Libre Parole (1886-1907). I 1890 stiftede Drumont la Ligue Nationale Antisémitique de France. tilbage
[4] Ernest Renan: (1823-92) fr. orientalist og religionshistoriker. tilbage
[5] Moritz Herse: formentlig baron Moritz de Hirsch (1831-96) ty. jødisk rigmand og filantrop som i 1892 grundlagde den velgørende fond The Jewish Colonization Association der med meget store beløb støttede udvandring af jøder fra Rusland til egne landbrugskolonier i Argentina og Canada. tilbage