Georg Brandes til Henri Nathansen
13. marts 1917
lever aldrig helt og fuldt i Minuttet
13 Marts 171
Mange Tak kære Nathansen for den righoldige Bog2, en værdifuld Gave, ved hvilken ogsaa de to tidligere Bind faar sikrere Form for mit Blik.
Deres Værk har sin store Interesse ved den umaadeligt detaillerede Granskning og Fremstillingen af Følelsernes og Forestillingernes Svingning i det menneskelige Sind. Jeg har næsten kun hos d'Annunzio set et saadant Detailstudium.
En eneste Ting i Følemaaden er mig ganske fremmed, det, at Deres Hovedperson, naar han er i én 2 Situation næsten altid tænker paa en anden Situation; naar han er sammen med én Kvinde, næsten stadig tænker paa en eller to andre Kvinder. Han lever aldrig helt og fuldt i Minuttet, hvad jeg for min Del altid har gjort.
Jeg har læst hastigt, saa jeg har næsten ingen ordentlig Dom.
En særlig Tak skylder jeg Dem for de to Steder, hvor De har tænkt paa mig. Det glæder mig at De har trykt det skønne Digt3, De engang i Tidernes Morgen sendte mig; jeg beklager kun at De har 3 ladet Harry, ikke Hugo, være dets Ophav.
De har faaet den Gave, at kunne give psykologisk Skildring, hvor hele Stoffet er frembragt af Dem selv; jeg har aldrig formaaet andet end skildre hvad Historien har overleveret mig, en ringere Kunst.
Jeg er desværre paany syg, har en Aarebetændelse over det højre Knæ, som strækker sig ned under det. Min Taalmodighed prøves.
Deres hengivne
Georg Brandes
